18. juni 2018

VVS-Firmaet Max Enggaard A/S – Ugens Virksomhed i Odense, uge 25 – 2018

VVS-Firmaet Max Enggaard A/S er et familieforetagende, hvis rødder går helt tilbage til 1935.  Max Enggaard, der er far til nuværende indehaver, Ulrik Enggaard, overtog firmaet i 1969. Anført af de tre Enggaard-generationer – farfar, far og søn – leverer VVS-firmaet i dag kvalitetsløsninger til kunder rundt i store dele af hele Danmark.

Stor kvalitetssans

Det, som nuværende indehaver, Ulrik Enggaard, vægter absolut højest, er, at kvaliteten i det arbejde, som hans ansatte leverer, er i top. Den tydelige tilgang til kvalitet gør, at VVS-firmaet altid leverer et færdigt stykke arbejde. Tilgangen har tilmed været medvirkende til, at firmaet gennem tiden har modtaget meget få reklamationer.

- Vi går rigtig meget op i kvalitet. Det er noget af det, der kendetegner os klart mest. Vi vil gerne være bedst til hele VVS-faget, og det, synes jeg også, vi formår. Vi går ikke på kompromis med noget som helst, og dertil laver vi ikke noget, som vi ikke selv ville være glad for at få lavet, beskriver Ulrik Enggaard.

VVS-firmaet Max Enggaard beskæftiger sig en masse med både vandbehandling, blikarbejde, smedearbejde og indregulering.

Højt serviceniveau

Et andet fokus, som Ulrik har i den daglige drift, er, at hans medarbejdere skal yde et virkelig højt serviceniveau til firmaets kunder. De fleste af Ulriks ansatte har mange år i firmaet. På denne måde ved de, hvordan tingene skal gøres.

- Det er meget vigtigt for mig, at mine medarbejdere er positive hele vejen rundt. Det er de dog også, skal det siges. Sammen med kvalitetsarbejde er et positivt sind, hvad der giver et højt serviceniveau, og det er det, man får hos os. Jeg er meget glad for mine medarbejdere. De fleste af dem har været her mellem 10 og helt op til 40 år, så de ved, hvordan det skal gøres. De er nogle gode folk, slår indehaver, Ulrik, fast.

I alt har VVS-Firmaet Max Enggaard A/S 14 ansatte. Ulrik Enggaard selv står for at lave tilbud til kunder m.v.

Kunder i hele Danmark

Til daglig servicerer VVS-Firmaet Max Enggaard A/S et væld af forskellige kunder. Derudover kan firmaet glæde sig over, at kunder i store dele af hele Danmark benytter sig af firmaets hjælp.

- Vores kundegruppe omfatter mange forskellige typer af kunder. Vi arbejder både for en masse private, for kommuner, boligforeninger og så videre. Jeg er meget tilfreds, og jeg ser det som et kvalitetsstempel, at så mange forskellige benytter sig af os, beskriver Ulrik.

Blandt mange andre opgaver, er VVS-firmaet lige nu i gang med en stor renovering af 270 lejligheder i Svendborg. Fornyelig var virksomheden også på Sjælland for at lave vandbehandlinger af en række forskellige svømmehaller.

Fremtiden ser absolut lys ud

Med et væld af tilfredse kunder har VVS-Firmaet Max Enggaard A/S rigtig mange gode dage. Når virksomheden kommer til at lave noget, som Ulrik ikke er tilfreds med, sørger han for, at det bliver lavet om med det samme. Sådan som VVS-Firmaet Max Enggaard A/S drives i dag, skal det også drives i fremtiden.

- Hvis det fortsætter med at gå, som det gør nu, er jeg ikke i tvivl om, at vi går en lys fremtid i møde. Jeg er meget tilfreds, og jeg synes, det hele ser positivt ud, slutter Ulrik Enggaard.

Læs mere om VVS-Firmaet Max Enggaard A/S på virksomhedens profilside her på BEST OF Fyn

Kontaktinformationer

VVS-Firmaet Max Enggaard A/S
Møllevej 22 – 5260 Odense S
Tlf: 66 15 03 32
me@mevvs.dk
http://mevvs.dk/ 

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også