30. marts 2022

Låsesmed eller tømrer søges

Har du erfaring med låsearbejde og tyverisikring? Kan du arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et mindre team? Så søger Thoms Låse & Alarm i Odense en låsesmed eller tømrer til en fuldtidsstilling.

Din baggrund:

  • Har erfaring fra en lignende stilling med låsearbejde
  • Har et højt kvalitets- og serviceniveau samt faglig stolthed
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Er initiativrig og kan føre en opgave til ende
  • Er villig til at yde en ekstra indsats, der hvor det kræves
  • Har generel positiv indstilling

Det er et krav at du:

  • Taler og forstår dansk
  • Har kørekort B (almindelig bil), og straffeattest skal fremvises

De tilbyder:

  • Ny servicebil
  • Mobiltelefon
  • Fuldtidsstilling
  • Løn efter kvalifikationer
  • Spændende hverdag og mulighed for videreudvikling
  • En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet

Thoms Låse & Alarm søger en frisk og omgængelig kollega, som har lyst til at indgå i et firma, hvor de har det godt med hinanden. Du skal trives med alsidige opgaver og være god til at tale med kunder og forstå deres behov.

Virksomheden ligger i Odense og har eksisteret i mere end 64 år. De er totalleverandører af sikringsløsninger til private og erhverv. 

Er du deres nye kollega?

Send din ansøgning til thoms@thoms-laase.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kenneth Skov på tlf. 30 54 60 70.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også