19. maj 2016

Udstilling i Hjulmandshuset

Mandagsmalerne udstiller fra fredag den 20. Maj 2016 til og med søndag den 22. Maj 2016..

Nu er det næste hold af Vestfynske Kunstnere klar til at vise deres kunst frem. Bodil Sørensen, Grethe Skovhus og Johnna Bommersholdt er de tre kunstnere, der udstiller. 
De er en del af "Mandagsmalerne" fra Middelfart, en gruppe kunstmalere, som de sidste ni år har haft mandag som fælles male-dag. 

De tre udstillere er relativt nye malere:

Bodil Sørensen har malet i ni år.
- Jeg nyder at slappe af med pigerne hver mandag, når penslen svinges lystigt. Jeg har ikke helt fundet min stil endnu, men prøver mig frem, med mange forskellige teknikker, hvilket er sjovt. Familien har da også i årenes løb, fået udsmykning til deres vægge, fortæller Bodil Sørensen med et smil. 

Johnna Bommersholdt fik for alvor tid til at male, da hun forlod arbejdsmarkedet. Også hun arbejder med mange forskellige stilarter og maleteknikker. 

Også Grethe Skovhus satte turbo på malingen, da hun forlod arbejdsmarkedet i 2009. 
- Mine malerier er både naturalistiske og abstrakte. Gerne med symbolik og naturens skønhed som hav og himmel. Jeg henter inspiration i naturen, fra hverdagen og fra oplevelser på rejser rundt i verden, fortæller Grethe Skovhus. 

Det er muligt at møde de tre kunstnere, når du kommer forbi, og de har også sørget for et dejligt glas vin og en kage til.

nyhedsbilleder/middelfart-kommune/13226677_1732505600296647_1502122453900683888_n.jpg

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også