14. maj 2018

Orangeriet - Ugens Virksomhed i Odense, uge 20 - 2018

For Lone Ellegaard Østfeldt, der til daglig fungerer som business coach og personlig coach under virksomhedsnavnet, Orangeriet, har coaching altid været en særlig evne. Over flere år beviste Lone, at hun som ansat i en stor koncern kunne få medarbejdere til at præstere på højeste niveau. De mange gode resultater, som Lone opnåede, gjorde, at hun for tre år siden valgte at gå egne veje med sin selvstændige coachingpraksis, Orangeriet.

Coaching har altid være en særlig evne

Som leder i en stor koncern klarede Lone det rigtig godt over flere år. Det, som Lone mestrede allerbedst, var selve evnen til at coache medarbejdere til at levere gode kundetilfredshedsresultater. Blandt flere gode resultater præsterede Lone blandt andet at få et team af medarbejdere til at levere det bedste kundetilfredshedstal i virksomheden på verdensplan.

- Over flere år arbejdede jeg som leder i en stor koncern. Jeg startede blandt andet med et team, der havde leveret en kundetilfredshed på 72, hvilket ikke er særlig meget. Da jeg sluttede med holdet, leverede de et kundetilfredshedstal på 86, hvilket var det bedste i virksomheden på verdensplan.

Det, som Lone formåede som leder, var at få den bedste udgave af hver medarbejder frem, således hver enkelt performede bedst. Alle de her positive resultater gjorde, at Lone kom til at overveje, om hun dog ikke skulle beskæftige sig med at skabe bedre trivsel hos medarbejdere i andre virksomheder og hos mennesket generelt. Dette gjorde, at Lone startede som selvstændig.

Lone coacher den bedste udgave af mennesket frem

Lone har haft sin selvstændige coachingvirksomhed, Orangeriet, siden 2015. I over tre år har Lone bevist, hvordan hun evner at få den bedste udgave af mennesker frem. Noget af det specielle ved Lone er, at hun ikke blot hjælpe mennesker, der har udfordringer med at trives. Lone hjælper også mennesker, der har det godt, men som samtidig bare gerne vil blive endnu bedre til det, de er gode til.

- Jeg coacher mange forskellige mennesker. Blandt andet ledere, som har brug for sparring i forbindelse med eksempelvis ansættelser, at få deres budskab ud til medarbejdere eller mere generel kommunikation. Jeg arbejder også med mennesker, som har stress, eksamensangst eller som generelt ikke trives. Her arbejder jeg med at få dem til at finde deres egne ressourcer frem, så de får overskuddet og energien til at klare den opgave, de står overfor. Andre ønsker et personligt løft, så de kan få mere fokus eller bare blive endnu bedre til det, som de allerede gør godt. Dette hjælper jeg også med, beskriver Lone.

I sit coachingarbejde med mennesker går Lone ud fra sit budskab om, at alle mennesker har de ressourcer, der skal til for at opnå deres mål. Det er Lones opfattelse, at smiler du til verden, så smiler den igen.

Lone ville gøre det gratis, hvis hun kunne

Det, der driver Lone allermest, er at se den udvikling, der sker med de mennesker, hun coacher. Hun finder det fantastisk at opleve, når hendes klienter når til et punkt, de ikke troede, de kunne nå til, og hvor de så overrasket spørger sig selv: ”Kan jeg virkelig det? Vi talte jo slet ikke om mit problem?”. Lone udtrykker:

- Jeg tænker tit på, at hvis mennesket blev bedre til at aflæse hinandens kropssprog, så ville vi nå længere i vores kommunikation. Der er meget mere end bare ord i vores kommunikation. Det er fantastisk at se mennesker vokse. Jeg plejer gerne at sige, at hvis jeg kunne udføre den her coaching af mennesker gratis, gjorde jeg gerne det. Jeg elsker at kunne hjælpe mennesket med at få fokus på de ressourcer, de selv har –verbalt såvel som nonverbalt. Du kan ikke ændre på andres kommunikation eller på den måde, folk oplever din kommunikation. Det, du dog kan ændre på, er din egen kommunikation, og dette gør, at resultatet bliver anderledes. Der er ingen tvivl om, at jeg vil fortsætte i denne retning i fremtiden, slutter Lone Ellegaard Østfeldt.

Kunne du tænke dig at give dig selv eller dine medarbejdere et personligt boost, så kan det være en rigtig god idé at tage kontakt til Lone.

Kontaktinformationer

Orangeriet
Ørbækvej 751 B
5220 – Odense SØ
kom@dyrkdigselv.dk
http://www.dyrkdigselv.dk/
https://www.facebook.com/dyrkdigselv/

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også