7. maj 2018

Havnens Gourmet - Ugens Virksomhed i Odense, uge 19 - 2018

Anført af indehaver, Merete Hansen, har Havnens Gourmet siden 1998 leveret kvalitetsmad ud af huset til borgere i Odense og omegn. I dag lukrerer Havnens Gourmet på en masse gode samarbejdsaftaler med en masse forskellige partnere. Disse gør nemlig, at cateringfirmaet kan levere et imponerende højt serviceniveau til dets kunder.

Passionen for at blive selvstændig grundlagde Havnens Gourmet

D. 1. august 1998 blev Havnens Gourmet grundlagt af nuværende indehaver, Merete Hansen. I 1998 var der ikke nær så mange cateringfirmaer, som der er i dag, og de, der fandtes dengang, var ikke kendt for altid at bruge lige gode råvarer. Disse cateringtilstande kombineret med Merete Hansens store drøm om at gå selvstændigt gjorde, at Havnens Gourmet således blev grundlagt.

- Allerede før Havnens Gourmet blev grundlagt, havde jeg tid forinden gået med en personlig drøm om at blive selvstændig. På det tidspunkt var de firmaer, der beskæftigede sig med mad ud af huset, ikke så kendte for at bruge gode råvarer. Jeg tænkte så, at det at lave kvalitetsmad ud af huset ville være godt at slå på, og på denne måde blev Havnens Gourmet grundlagt, beskriver indehaver, Merete Hansen.

Mad ud af huset til alle typer festligheder

Havnens Gourmet, der i år kan holde 20-års jubilæum, leverer i dag kvalitetsmad ud af huset til alle typer af festligheder rundt om i Odense og omegn. Cateringfirmaets services og kvalitetsmad appellerer til en bred gruppe af kunder.

- Vi leverer til alle former for festligheder og arrangementer. Vores menukort og mad appellerer til både det ældre segment og til den yngre generation. Vi leverer til både barnedåben, konfirmationen, den 30-års fødselsdag og til brylluppet, og det er vi selvfølgelig glade for, udtrykker Merete Hansen.

Til at levere mad til alle dets kunder har Havnens Gourmet 80 ansatte på lønningslisten.

Havnens Gourmet kan skaffe alt til festligheden

I dag er Havnens Gourmet ét af mange cateringfirmaer i Odense og omegn. Spørger man indehaver, Merete, til, hvad der er særligt ved netop hendes firma, slår hun det fast, at dette omhandler de samlede løsninger og det høje serviceniveau, Havnens Gourmet præsterer. Man strækker sig ufatteligt langt for at gøre kunder fuldt ud tilfredse.

- Det, vi er gode til, er klart at lave samlede pakker til vores kunder og ydermere gå utrolig langt for, at de er tilfredse. Hvis folk vil holde deres fest på en bestemt lokation, medbringer vi hellere end gerne vores personale, mad og musik. Selvom folk ikke skal have mad men i stedet bare spørger efter borde til en fest, de ønsker at holde, sørger vi også for det. Derudover har vi samarbejdsaftaler med et væld af partnere, der gør det muligt for os at skaffe nærmest alt til festligheden. Vi kan alt, og vi strækker os utroligt langt for at få en glad og tilfreds kunde, slår Merete det fast.

De mange samarbejdsaftaler, Havnens Gourmet har med attraktive partnere, giver dem blandt andet mulighed for at tilbyde sine kunder særlige festlokationer (som eksempelvis herregårde), specielle biler, chauffører, flotte blomsterdekorationer, festtelte og lignende.

Det, der driver værket, er at se kunder glade

For Merete Hansen såvel som hendes medarbejdere er det glade kunder, der driver værket. Af denne grund er det også, at Havnens Gourmet strækker sig langt for at opnå dette.

- Jeg synes, det er fantastisk at være med til at gøre folk glade. At bidrage til, at folks mærkedage bliver perfekte, er en god følelse. Det der med at se mennesker smile, høre lyden af latter og i det hele taget mærke summen af glæde giver én virkelig meget, slutter Merete Hansen.

Der er ingen tvivl om, at kunder af Havnens Gourmet bliver fulgt helt til dørs. Hvis folk mangler noget, sørger Merete og hendes ansatte for at løse det. Som del af menukortet hos Havnens Gourmet kan der lige nu bestilles en lækker sommermenu 2018. Denne kan du læse meget mere om lige her. 

Læs mere om Havnens Gourmet på cateringfirmaets profilside her på BEST Odense

Kontaktinformationer

Havnens Gourmet
Ryttervejen 19
5240 – Odense NØ
Tlf: 66 14 40 06
E-mail: kontakt@havnensgourmet.dk
http://www.havnensgourmet.dk/
https://www.facebook.com/Havnens-Gourmet-348085335293724/ 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også