16. juli 2018

FioniaFlasken – Ugens Virksomhed i Odense, uge 29 – 2018

Selvom FioniaFlasken startede som et fælles hobbyprojekt mellem to venner og whiskyentusiaster – Thomas Olsen og Vagn Ridderberg – der begge har haft fuldtidsjob ved siden af hele tiden, går det fortsat fremad for deres passionerede whiskyleverandørvirksomhed. Det fælles FioniaFlasken-projekt har kørt siden grundlæggelsen i 2012, og begge venner brænder for den store beskæftigelse med whisky.

Startede som et hobbyprojekt

Idéen om det fælles whiskyprojekt, der blev grundlagt i 2012 og fik firmanavnet FioniaFlasken, opstod en aften, hvor Vagn og Thomas sad sammen. Snakken faldt på whiskylagringer, og her kom vennerne frem til, at det virkede oplagt for dem at begynde at handle med den type af whisky, der lagres og modnes fra én enkelt tønde - det, der kaldes Single Cask.

- Thomas og jeg sad at snakkede om projektet hele aftenen. Vi synes, at det var alt for svært at finde Single Cask-whisky i Danmark, og at det kunne være virkelig spændende at begynde at handle med Single Cask-whisky. Single Cask er i sagens natur meget varierende og derfor en mere spændende form for whisky. Dette ville vi gerne dele med flere mennesker, beskriver Vagn.

Således begyndte Vagn og Thomas at importere whisky fra et væld af forskellige destillerier i Skotland.

Salg af unikke whiskyer, som ikke findes ellers

Skal man overordnet beskrive, hvad det er, FioniaFlasken beskæftiger sig med, er den mest rammende beskrivelse, at virksomheden beskæftiger sig med import og salg unikke whiskyer, som ikke findes på det danske marked i forvejen.

- Det, vi kan, og det, vi sigter efter, er at importere unikke whiskyer, som man ikke kan få i Danmark i forvejen, eller som ikke desto mindre er meget svære at finde. Det er det, vi brænder for. Vi kan ikke forhandle en whisky, som du kan købe nede i Føtex. Det er hyldevarer og noget, du kan købe fra år til år. Det, du får hos os, er whiskyer, som man sjældent ellers ville støde på i Danmark, slår Vagn det fast.

For både Vagn og Thomas gælder det, at de har en livslang interesse og passion for whisky. Begge finder produktet spændende, og de ser det som en oplagt ingrediens i en hyggelig aften – ved siden af kaffen eller foran bålet.

FioniaFlasken drives fra hjemmefra i hyggelige omgivelser

Den ene af de to FioniaFlasken-indehavere, Thomas, har indrettet et lille kælderrum i sit hjem i St. Klemens i det sydlige Odense. Det er herfra, at FioniaFlasken drives som fysisk butik. Denne fysiske butikstilstedeværelse giver virksomhedens kunder visse oplagte muligheder at kunne benytte sig af.

- Vi er fysisk placeret hjemme på Thomas’ hjemmeadresse, hvor der er åbent hver mandag til onsdag fra 16:00 – 19:00 eller efter aftale. Man er herudover altid velkommen til at ringe. Der er ingen tvivl om, at det er oplagt for vores kunder at besøge vores fysiske butik. Her er der nemlig rig mulighed for blandt andet at smage på størstedelen af vores produkter, inden man gør en handel, forklarer Vagn.

Det, der motiverer både Vagn og Thomas, er at finde kunden en flaske, som kunden bliver glad for. Kundens tilfredsstillelse med et produkt er nemlig, hvad de to ejere glæder sig allermest over.

Mange flere spændende samarbejdspartnere i fremtiden

Allerede på nuværende tidspunkt samarbejder FioniaFlasken med flere interessante leverandører i Skotland. Både Vagn og Thomas har derudover kontakt med flere spændende fremtidige leverandører.

- Med de samarbejdspartnere og kontakter, vi har, vil vi få en masse nyt spændende whisky hjem i fremtiden. Vi synes, vi er inde i en positiv udvikling, slutter Vagn.

Du kan lige nu benytte dig af flere spændende tilbud hos FioniaFlasken. Whiskyleverandøren har blandt andet lige fået de første tre aftapninger hjem fra et nyt destilleri i Skotland. Disse tre aftapninger kalder Vagn og Thomas et Wolfburn-sæt, og de har samlet disse som et tilbud på deres hjemmeside.

En anden interessant whisky, du kan få hos FioniaFlasken, er 6. flaske i en speciel serie, som kaldes FioniaFlasken. Flaskerne i denne serie er nummererede og i begrænset oplag på cirka 80 flasker. FioniaFlasken No. 6 er en røget whisky fra Islay, som har ligget over to år på Oloroso fad. Den kan forudbestilles på Fioniaflaskens hjemmeside netop nu.

Et tredje spændende tilbud, som butikken har, er det, de kalder ”fadandele”. Her giver FioniaFlasken deres kunder mulighed for at købe en andel – typisk tre flasker – af en whisky, som stadig ligger på tønden i Skotland, eller som måske er lige ved at blive tappet. I dette fadandeleprojekt holdes FioniaFlaskens omkostninger nede, og på denne måde har whiskyleverandøren mulighed for at sælge disse flasker billigere. Flasken, Highland Park, er ét af de tre spændende fadandeleprojekter, som FioniaFlasken tilbyder lige nu. Læs mere om det hele på deres hjemmeside.

Læs mere om FioniaFlasken på whiskyleverandørens profilside her på BEST OF Fyn.

Kontaktinformationer

FioniaFlasken
Butik:
Thomas Olsen
Kildebakken 15
5260 – Odense S
Tlf. +45 23 95 06 34

Hjemmeside:
Vagn Ridderberg
Vibekevej 61 
5250 - Odense SV
Tlf: +45 61 63 53 67
info@fioniaflasken.dk
https://www.fioniaflasken.dk/

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også