Få en flyvende oplevelse hos Odense Faldskærmscenter!

Odense Faldskærmscenter giver dig de bedste muligheder for at springe faldskærm, og sikrer dig en personlig oplevelse, som er håndteret topprofessionelt.

Vi tilbyder tandemspring med og uden videooptagelse, solospring, acceleret fritfald og laver gerne opvisninger til dit næste arrangement. Opvisninger er altid en succes til byfester, reklamefremstød, jubilæer, fødselsdage, sølvbryllup m.m.

Vores tandemmastere har tilsammen udført mere end 20.000 spring, så du kan roligt slappe af, og nyde din tur i fritfald. Dertil kommer alle vores fritfaldsinstruktører, kameraflyvere og almindelige faldskærmsspringere, som alle bidrager til en fantastisk euforisk stemning.

Alle med et fornuftigt helbred, og med mod på livet, kan blive faldskærmsspringer og springe solo! Vi starter kursus for nye faldskærmsspringere fra marts måned, og afholder herefter kurser fordelt jævnt herover sommeren, indtil vi når oktober.

Har du lyst at se, hvordan det foregår, er du altid velkommen til at kigge ud på H.C.A. Airport, og se os, når vi springer. Der vil altid være folk tilstede, som kan svare på dine spørgsmål.

Fra marts til oktober springer vi hver tirsdag fra kl. 17:00 og den 1. og 3. weekend (lørdag og søndag)
fra kl. 9:00.


Følg med på Facebook