Munkebo Seafood A/S

Leverandør af fiskekonservesprodukter af fineste kvalitet

Munkebo Seafood A/S blev etableret af Hawesta og F. Tengberg Hansen tilbage i 1974. Hawesta var en tysk dåseproducent og F. Tengberg havde allerede en fiskekonservesfabrik. Derfor syntes partnerskabet imellem de to som en ideel blanding. Hawesta ledte efter et sted i Danmark, hvor man havde rig adgang til kvindelig arbejdskraft. Derfor var Munkebo det logiske sted at opføre fabrikken idet naboen, skibsværftet Lindø, havde 5000 mænd ansat. Munkebo Fine Foods Aps. blev navnet på virksomheden og til at starte med leverede fabrikken hovedsageligt til Hawesta. Produktionen indeholdt mest sild og torskerogn, men i starten af firserne inddragede man også makrel i sortimentet.

I 1997 blev virksomheden overtaget af et firkløver med forskellige indgangsvinkler til virksomheden. De ændrede navnet til Munkebo Seafood A/S, og i 2000 ændredes sortimentet til det, det er i dag, som indeholder laks, sild, muslinger og supper. I dag kan de med stolthed sige, at fabrikken fremstår som en moderne dåsefabrik med en høj produktivitet. Se sortimentet her.

Vision
Munkebo Seafood A/S ønsker at være kendt som en pålidelig og troværdig leverandør af fiskekonservesprodukter af fineste kvalitet. Dagligt arbejder de hårdt for at opfylde deres kunders efterspørgsel og imødekomme den stigende efterspørgsel til at levere fiskekonserves af højeste kvalitet og til at levere fisk, som opfylder de stigende krav til bæredygtighed. 

Hos Munkebo Seafood A/S er kvalitetssikring af fiskene allerhøjeste prioritet. Læs mere om deres kvalitetssikring og certifikater her.


Følg med på Facebook