Massør og kranio-sakral terapeut Grethe Nikolajsen

Terapeut Grethe Nikolajsen tilbyder behandlinger med kranio-sakral terapi, massage, øreakupunktur og salg af homøopatisk medicin.

Alle behandlinger indledes med en kort samtale om hvorfor du er kommet. Herefter finder vi ud af hvilken behandling der bedst kan hjælpe dig.

Både børn og voksne med blandt andet; muskelproblemer, spændinger, piskesmæld, stress, tinitus, indlæringsvanskeligheder og migræne, tilbydes massage samt kranio-sakral terapi. 

Behandling med kranio-sakral terapi, 
varer fra en halv til en hel time, hvor du ligger afslappet på en briks, mens jeg med nænsomme berøringer løsner op for spændinger og blokeringer, især omkring hoved, rygsøjle og bækken. Du vil ofte opleve en dyb afspænding, og en nærmest meditativ tilstand.

Terapien har en regulerende effekt på nervesystemet og kan derved have stor betydning for det daglige velbefindende, da nervesystemet spiller en afgørende rolle i alle kroppens funktioner. Kranio-sakral terapi er en meget blid behandlingsform, og det henvender sig derfor også til helt små børn.

Øreakupunktur regulerer gennem behandling den ubalance som har forårsaget sygdom, smerter, eller andre skavanker. Hele menneskekroppen afspejler sig i øret, på samme måde som på fødderne ved zoneterapi.
Når sygdom eller ubalancer opstår i kroppen, vil der i øret opstå ømme trykfølsomme punkter, der refleksmæssigt svarer til sygdommens placering.

Øreakupunktur er særlig effektivt mod lidelser i bevægeapparatet (muskel- og ledsmerter), kroniske samt akutte skader, migræne og hovedpine, samt følelsesmæssige problemer som uro og stress.

Behandlingen foregår med tynde og fine akupunkturnåle eller ved at placere små plastre med magnetkugler over de belastede punkter. Kuglerne skal jævnligt aktiveres ved let massage, i den tid de sider fast.

Grethe Nikolajsen er uddannet lægeeksamineret massør fra Lasota Terapi Akademi i Fredercia, kranio-sakral terapeut fra Institut for kranio-sakral terap og i øreakupunktur hos Ny Energi ved Anne Marie Vester.



Åbningstider

Mandag 15.00 til 20.00
Tirsdag  15.00 til 20.00
Onsdag  08.00 til 20.00
Torsdag 15.00 til 20.00
Fredag  15.00 til 18.00


Følg med på Facebook