Fjernvarme Fyn

Fjernvarme Fyn – den foretrukne leverandør af fremtidens varmeløsninger

Vi sørger for varme til kunderne. Hver dag, hele året. Det gør vi til en konkurrencedygtig pris, og med størst muligt hensyn til klima og miljø. Det er derfor, vi er her. Det er vores mission: At levere sikker, billig og miljøvenlig varme til vores kunder.

Og vi sælger andet og mere end blot varme. Vi sælger komfort og tryghed. Og vi leverer lige til døren, så varmen er der, når kunderne har brug for den. Faktisk dækker vi cirka 97 % af varmebehovet i Odense og Otterup, hvilket svarer til mere end 90.000 boligenheder. Det gør os til en af Europas største varmeforsyninger med knap 300 ansatte.

Med fjernvarme kan vi både udnytte og lagre overskudsvarme samt vind- og solenergi. Det giver os en vigtig rolle, når vedvarende energi skal integreres i fremtidens energisystem. Og senest i 2025 siger vi helt farvel til kul.

Vil du vide mere om os?
Så er du velkommen til at besøge vores hjemmeside lige her. Her kan læse om fjernvarmens mange fordele og om vores mange services. Og du kan få gode råd til, hvordan du sparer på varmen.


Følg med på Facebook