Fjelsted Skov

Fjelsted Skov er beliggende i idylliske omgivelser på Fyn. Vi tilbyder fest,- møde- og konferencefaciliteter.

Vi er en familieejet kro, der nu på tredje generation bygger videre på gode danske traditioner, hjemmelavet mad og moderne faciliteter. Hold dit selskab, din familiefest, dit kursus eller din konference i ideelle rammer midt i Danmark og i den fynske natur!

Tag familien, vennerne eller kollegerne med på Fjelsted Skov til en herlig aften. På Fjelsted Skov Kro sætter vi en ære i godt håndværk, hvilket både gælder i køkkenet og hos vores tjenere blandt gæsterne. Du kan trygt lade os servicere til familiefest, firmafest, foreningsfest, eller i en hvilken som helst anden anledning. Gæstens tilfredshed er vores levebrød.

På Fjelsted Skov modtager vi selskaber på op til 175 mennesker i samme lokale. Kroen råder over ti forskellige lokaler, med en kapacitet til at huse alt fra 10-175 personer. Alle selskabslokaler er hyggeligt indrettet, med smagfuld kunst på væggene.

Kroens dygtige personale står altid til din rådighed ved tilrettelæggelsen af enhver selskabelig sammenkomst. I forbindelse med din fest, er det naturligvis også muligt at overnatte.

Der er mulighed for overnatning i et af vores 78 moderne dobbeltværelser. 
Søger du en overnatning på Fyn i idylliske omgivelser, så kom forbi Fjelsted Skov. Kroen ligger på den gamle hovedvej mellem Middelfart og Odense på Fyn. Der er heller ikke langt til den fynske motorvej, hvilket gør det nemt at komme til og fra kroen, hvis du blot er på vej over Fyn.

Kontakt os gerne på telefon 64 88 16 60.

 

 

 


Følg med på Facebook