Brenderup Højskole

En moderne globalt orienteret højskole

På Brenderup Højskole har de i bogstavelig forstand trukket verden ind i huset. Her kan du møde unge fra hele verden. Undervisningen bygger på denne forskellighed – eller lighed om du vil. Dit liv, dine interesser set i lyset af andres øjne. Det rykker ved dine fordomme, giver dig et nyt perspektiv og personlige kompetencer, der følger dig resten af livet.

På Brenderup Højskole lever man sammen, de måneder man er på højskolen. Man spiser sammen, laver projekter sammen, tager på studietur og dagture sammen, inhalerer kultur sammen, fester sammen og bliver trætte sammen.

På Brenderup Højskole sammensætter du selv dit skema
Et højskoleophold er meget mere end en videreuddannelse, det er et ophold, der styrker din personlige udvikling. På Brenderup Højskole vokser du som elev på skolen og tager derfra som et forandret menneske.

Hvis du interesserer dig for nedenstående emner, så er dette stedet for dig:
- Bæredygtigt byggeri
- Permakultur
- Redesign
- Global musik og sang
- Kunst
- Kunsthåndværk 
- Dansk sprog og kultur
- Rejse til Nepal
- Natur, krop og sundhed
- Rejse til Kenya
- Kulturmøder

Mulighed for korte kurser
Er du interesseret i at snuse til højskolelivet, men forhindret i et langt ophold? Så tilbyder Brenderup Højskole også korte kurser i løbet af året på 1-2 uger af gangen. 

Som kursist på de korte kurser nyder du i øvrigt godt af alt det, der er godt ved at være på højskole: Morgensang, kreative værksteder, samvær, sang, god og sund mad, dejlige naturomgivelser m.m.

Vil du vide mere om højskolen?
Er du blevet interesseret i et ophold, eller sidder du med et spørgsmål til Brenderup Højskole? Så kan du kontakte dem på +45 6444 2414 eller kontor@brenderuphojskole.dk. Det kan også være, deres hjemmeside ligger inde med svaret. Besøg den her.


Følg med på Facebook