26. november 2018

VinMedKant - Ugens Virksomhed i Odense, uge 48 - 2018

Indehaver af VinMedKant, Ulrik Rønlev, har befundet sig i vin- og delikatessebranchen i over 18 år. Gennem længere tid gik Ulrik med en drøm om at få egen vinforretning. Drømmen blev til sidst så stor, at han valgte at åbne egen vinbutik. Hos VinMedKant holder man sig fra mainstreamvinene og fokuserer i stedet på de vine, der har personlighed og altså 'kant'.

Vin med kant

Det, der karakteriserer VinMedKant allermest, er Ulriks store fokus på, at butikken skal beskæftige sig med salg af vine, der skiller sig ud fra de almindelige mainstreamvine. For Ulrik handler det ikke om, at vine skal være dyre. Det væsentlige for VinMedKant-indehaveren er, om de har personlighed.

- Vi er rigtig gode til at sætte os ud over de her almindelige mainstreamvine, som, jeg synes, ofte kan blive for ensartede. Det er også det, jeg mener med ’kant’ – altså modet til at sige, at vi sælger det vin, vi synes, er det rigtige, og så at det herigennem er vin med personlighed, der sælges, og samtidig ikke noget, der er produceret for at please flest mulige, forklarer Ulrik.

For Ulrik handler det for vinproducenter om at turde at lave et ærligt produkt. Helt almindelige vine til 75 kroner kan være lige så gode som dem til 400, så længe de har personlighed og dermed ’kant’.

Besøg VinMedKant, hvis du vil udfordres

Man behøver ikke være vinnørd, ligesom Ulrik selv er, for at det giver mening at besøge VinMedKant. Du skal give butikken et besøg, hvis du ønsker en speciel vinoplevelse, og hvis du godt kunne tænke dig at blive udfordret.  

- Selvom jeg er vinnørd ud til fingerspidserne, kan det ikke nytte noget, at jeg forventer, at kunden også er det. Det er vigtigt, at jeg er i øjenhøjde med kunden, hvilket jeg dog også har stort fokus på. Når du besøger VinMedKant, kan du være sikker på, at du får en speciel vinoplevelse, og at du udfordres. Det er ikke god service at snakke kunden efter munden. Jeg går op i, at kunden ender med det produkt, som vedkommende allerhelst vil have, beskriver Ulrik.

Foruden et bredt udvalg af specielle vine er VinMedKant altså karakteriseret ved en vinpassioneret ejer, Ulrik, der tilmed slår det fast, at han vil gå langt for, at hans kunder ender op med lige præcis det produkt, de ønsker. Skulle du have et specifikt ønske til en helt særlig vin, vil Ulrik hjælpe dig med at få den til Danmark via hans stærke internationale kontakter. Vi ses i VinMedKant.

Kontaktinformationer

VinMedKant
Sleppevangen 40, 5270 Odense N
Tlf: 22992129
http://vinmedkant.dk
https://www.facebook.com/VinMedKant

 

Skrevet af:
Mads Egmose
BEST OF Fyn

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også