4. juni 2018

Valhalla Flyt & Montage - Ugens Virksomhed i Odense, uge 23 - 2018

Indehaver af Valhalla Flyt & Montage, Martin Høstrup, har over 20 års erfaring med flytning og de mange services, der relaterer sig hertil. Ligesom resten af de ansatte i Valhalla Flyt & Montage finder Martin sit job utroligt spændende og samtidig udfordrende. Martins store erfaring kombineret med fjorten engagerede ansatte giver et flyttefirma, der er mestrer gennemførelsen af effektive flytninger, som samtidig tager stort hensyn til kundens møbler.

Mestrer både flytning og mange relaterede services

Valhalla Flyt & Montages hovedområde er gennemførelsen af flytninger. Det, der måske adskiller flyttefirmaet fra andre lignende firmaer, er dets store erfaring med de mange services, der relaterer sig til flytninger. I Valhalla Flyt & Montage får du mere end et flyttefirma:

- Vores hovedområde er naturligvis flytning. Vi beskæftiger os dog også med montage, havearbejde samt udlejning af mandskab til de virksomheder og private kunder, der har brug for hjælp til diverse opgaver, som relaterer sig til flytning. Vi har i denne forbindelse selvfølgelig for øje, at vores medarbejdere kun sendes ud til opgaver, der er sikkerhedsmæssigt forsvarlige, beskriver mediegrafiker hos Valhalla Flyt & Montage, Ida Waadenseholt.

Noget af det, som Valhalla Flyt & Montage er særligt specialiseret i, er flytning af store ting som eksempelvis pengeskabe og flygler.

Billige priser trods stor erfaring

Selvom Valhalla Flyt & Montages fundament bygger på over 20 år i flyttebranchen, driver Martin Høstrup sin virksomhed med priser, der er overkommelige for kunder at skulle betale.

- Som firma ligger vi nederst, når det kommer til priser. Vores priser er rigtig gode, og der er altid mulighed for at komme frem til en pris, som begge parter er tilfredse med. Det er sådan, vi har kørt det siden start, slår mediegrafiker, Ida, det fast.

Valhalla Flyt & Montage blev grundlagt i 2016 af nuværende indehaver, Martin Høstrup. Drømmen om at blive sin egen chef og drive et flyttefirma på sin helt egen måde var, hvad der gjorde, at han besluttede sig for at grundlægge flyttefirmaet. 

Et serviceminded hold af ansatte, der passer på dine ting

Med hjælp fra Valhalla Flyt & Montage er du sikret et flyttefirma, der går rigtig meget op i at passe på dine ting. Alt fra pakning til flytning og anbringelse af dine møbler bliver udført med stort fokus på, at dine ting skal være fuldstændig intakte, når de når frem til endedestinationen.

- Valhalla Flyt & Montage ville jeg overlade selv mine mest dyrebare ejendele til. Vi pakker det godt, flytter det ordentligt og passer på det hele flytningen igennem. Hvis man ikke kan overskue selve pakningen af tingene, hjælper vi meget gerne med dette også, slår Ida Waadenseholt det fast.

Selvom flyttefirmaet allerede har fjorten ansatte, leder de, grundet stigende efterspørgsel, lige nu efter flere ansatte. Da der er masser af arbejdsopgaver i Aarhus, søger firmaet også ansatte fra Aarhus og omegn. 

Fremtiden omfatter gerne udvidelser af virksomheden

Spørger man indehaver, Martin Høstrup, udvides Valhalla Flyt & Montage meget gerne i fremtiden. Drømmene er mange og omfatter gerne udvidelse med haveservice samt endnu mere montage- og servicearbejde.

- På sigt skal vi meget gerne blive endnu større og være en flytteforretning, der dækker langt de fleste behov inden for flytning og tilhørende services. Vi vil fremover også gerne nå til et punkt, hvor vi kan få eget lager til opmagasinering samt et lagerhotel for lastbiler, som ikke kan komme af med deres gods med det samme, slutter indehaver, Martin.

Valhalla Flyt & Montage glæder sig til at hjælpe dig. Kontakt dem gennem nedenstående oplysninger.

 

Kontaktinformationer

Valhalla Flyt & Montage
Søndervang 11 – 5400, Bogense
Tlf: 21 69 37 20
valhalla@valhallaflyt.dk
http://www.valhallaflyt.dk/
https://www.facebook.com/valhallaflyt/

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også