16. april 2018

V Holm Jensen - Ugens Virksomhed i Odense, uge 16 - 2018

V Holm Jensen i Odense er kendt for at være ”bilhuset, der har alt under ét tag”. Hvad end det omhandler salg, service, reparation, skadesarbejde eller autolakering, kan kunder få alt dette hos ét og samme bilhus. Hos V Holm Jensen på Nyborgvej 240 – 260 sørger man for at gøre kunder mere end tilfredse, og bilhusets tilgang til kundeservice har virket i snart 90 år.

Familieforetagende med stolte traditioner

V Holm Jensen har været en fast bestanddel af Odense i mange, mange år. Bilhuset blev grundlagt helt tilbage i 1929 af Niels Valdemar Holm Jensen, som er farfar til nuværende V Holm Jensen-direktør, Niels Holm Jensen. I de første cirka 35 år hed bilhusets adresse Thorsgade og Vesterbro i centrum af Odense – dér, hvor Føtex i dag har til huse. Selvom man skulle tro, at der på denne adresse skulle være plads nok til et bilhus, skulle der ikke gå mange år, før V Holm Jensen grundet pladsmangel blev nødt til at flytte adresse til Nyborgvej 240 – 260, hvor bilhuset ligger den dag i dag. Nuværende direktør, Niels Holm Jensen, beskriver: 

- V Holm Jensen var egentlig først placeret på Thorsgade og på Vesterbro i centrum af Odense. Efter cirka 35 år blev pladsen dog for trang til, at vi kunne være dér. Det var simpelthen for svært at finde plads til bilerne inde på værkstedet, og derudover var det upraktisk at have adresse inde i midtbyen. Således flyttede vi i midten af 1960’erne adresse til Nyborgvej, der jo nærmest lå på landet dengang.

Bilhuset, der har alt under ét tag

V Holm Jensen har nu eksisteret i næsten 90 år. I Odense er virksomheden kendt for at være ”bilhuset, der har alt under ét tag”, og dette med rette. Hvad enten det handler om salg, service, reparation, skadesarbejde eller autolakering, kan kunder få det på Nyborgvej 240 – 260. V Holm Jensen har sågar eget tankningsanlæg. Nuværende direktør, Niels Holm Jensen, er stolt af, at bilhuset kan tilbyde sine kunder dette:

- Vi er kendte for at være bilhuset, der har alt under ét tag. Når kunder beder om noget eller mangler noget, skal vi ikke ud at køre efter det. Vi har det hele i huset og lige ved hånden, og det er jeg stolt af, at vi kan tilbyde vores kunder - det er der nemlig ikke ret mange af vores kollegaer, der kan, beskriver Niels det.

Specialist i Opel og Honda

Selvom man hos V Holm Jensen kan tilbyde service, reparation og salg af mange forskellige bilmærker, har man valgt at specialisere sig særligt i mærkerne, Opel og Honda. Når det kommer til salg af nye biler, er Opel og Honda faktisk de eneste mærker, som V Holm Jensen beskæftiger sig med, og dette af en helt speciel årsag: 

- Vi leverer selvfølgelig kvalitetsservice og -reparation af alle typer biler, og når det kommer til brugtsalg, beskæftiger vi os også stort set med det hele. Vi har valgt at specialisere os i mærkerne, Opel og Honda, der begge laver biler, som kunderne stort set altid er tilfredse med. Der er ikke så meget ballade. Der er god kvalitet i begge mærker, og derudover er de ikke i konkurrence med hinanden, hvilket er en fordel. I forhold til nysalg af biler beskæftiger vi os faktisk kun med Opel og Honda, og dette har vist sig at være en succes. Eksempelvis sælger vi rigtig mange kvalitetsvarebiler fra Opel, slår Niels det fast. 

ugens-virksomhed/pudsning_stemning-banner.jpg

Kundetilfredshed er det altdominerende mål

Hos V Holm Jensen er kundetilfredshed det altdominerende mål hver eneste dag. Blandt mange andre initiativer har bilhuset i over 15 år haft en fuldtidsmedarbejder ansat til udelukkende at følge op på kunder, efter de har benyttet sig af én af V Holm Jensens services. Direktør, Niels Holm Jensen, er klar over, at fejl er noget, der ikke kan undgås. I stedet for at prøve at undgå noget, der ikke alligevel ikke kan undgås, er det, at V Holm Jensen i stedet sørger for at følge op kunder, så eventuelle fejl kan observeres hurtigt og derefter løses:

- Selvom vi er kvalitetsbevidste i vores arbejde og gør alt for, at fejl ikke skal ske i første omgang, kommer vi også til at lave fejl en gang imellem. Vi ved, at fejl ikke kan undgås. Derudover mener vi, at det er naivt at prøve at undgå det uundgåelige. Derfor er det også, at vi i stedet pålægger fokus på hurtigt at løse en given fejl, hvis den skulle opstå. Således gør vi blandt mange andre initiativer meget ud af opfølgningen på kunder, efter de har benyttet sig af os, forklarer Niels det.

Ser man på visse af V Holm Jensens kundetal gennem de seneste år, synes denne tilgang til kundebehandling at være den rigtige vej at gå. Omkring sommeren 2018 rammer bilhuset blandt andet serviceaftale nummer 1000 – et tal, der er oparbejdet på blot fire-fem år.

Lysten til fortsat at gøre en forskel skal tegne fremtiden

Den høje kundetilfredshed, som V Holm Jensen har arbejdet mod i snart 90 år, skal bevares fremover, og Niels Holm Jensen er ikke i tvivl om, hvordan det skal gøres. Indtil videre har det været medarbejdere med en stor lyst til at gøre en forskel, der har drevet V Holm Jensen mod en høj kundetilfredshed. Også i fremtiden er det lysten til at gøre en forskel, der skal drive værket:

- Over årene har vi haft nogle gode medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel. Alle ønsker at være del af et hold, der står sammen om at nå målsætninger. Derudover er vi ikke større, end at vi kan spotte eventuelle fejl, hvis noget går galt. Vi kender alle hinanden, og det er en fordel. Jeg ser bestemt positiv på fremtiden, slutter Niels Holm Jensen.

Blandt mange spændende tilbud, kan man hos V Holm Jensen lige nu lease en Opel Vivaro Edition Plus-varebil til den lave månedlige ydelse af kun 1650 kr. Med i leasingprisen følger et væld af udstyr som eksempelvis tågelygter, bakkamera, navigation, parkeringssensor og aircondition.  

Kontaktinformationer

V Holm Jensen
Nyborgvej 240 – 260
5220 Odense SØ
Tlf: 66 12 13 14
vholmjensen@vhj.dk 
www.vhj.dk 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også