8. april 2019

Påskefrokost ud af huset fra Druen & Bønnen

Hos Druen & Bønnen i Odense kan du i år købe påskefrokost "ud af huset". Det er en god mulighed for dig, som gerne vil have en lækker påskefrokost, men som samtidig ikke vil bruge hele dagen på at forberede maden til selskabet. Du kan bestille påskefrokosten til d. 18., 19., eller 20. april, og du skal blot bestille menuen minimum 24 timer før, du vil afhente maden. 

Maden bliver pakket ind i engangsemballage, så du slipper for at skulle returnere fade og skåle efterfølgende. Restauranten medsender vejledning til tilberedning og anretning af retterne. Det eneste du skal sørge for, er adgang til køl, ovn og komfur, samt service til dig og dine gæster. 

Det bliver næsten ikke nemmere at få en lækker påskefrokost med kvalitetsmad! 

 

Menuen:

Små sæsoninspirerede mundfulde – serveres med rugbrød, grovbrød og smør

  • Fiskefilet med syltet gulerod og blomkål, cornichoner og gurkemaje mayonaise.
  • Cremet skaldyrssalat med asparges og urter.
  • Unghaneterrine med kartoffel, saltsyltet agurk, rabarberkompot og crust.
  • Skiver af lammekølle (skal tilberedes) med ramsløg, artiskok og intens tomat.
  • 2 gode oste med behørig garniture.
    (lad restauranten vide, hvis der er ostetyper som frabedes).
  • Lille dessert med tonkabønne panna cotta og rabarber.

    Pris 249,- pr. kuvert min. 4 kuverter pr. bestilling

Læs mere om Druen & Bønnen på BEST OF Fyn lige her.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også