16. august 2018

Trekantområdets Festuge

Temaet for årets festuge er "Se mig!"  Alle har behov for at blive set. Men måske har vi lige så meget brug for at øve os i at se – rigtigt. Med årets tema opfordrer Trekantområdets Festuge til at kigge bag facaden og undersøge forholdet mellem individ og fællesskab. At se - lidt mindre på os selv og lidt mere på de andre.

Der er masser af forskellige arrangementer i de 7 kommuner, der deltager i festugen. Se hele festuge programmet her. Blandt andet danner det gamle sindssygehospitalTeglgårdsparken i Middelfart rammen om en dag med fokus på psykiatri og kunstneren Katrine Skovsgaards portrætkunst, der synliggør psykiske tilstande i form og farve.

Rådhuspladsen i Fredericia kommer til at udgøre et kludetæppe af kunstneriske oplevelser. Èn af dem er ”Blinnd”, hvor publikum gennem Virtual Reality teknologi kan opleve en kærlighedshistorie mellem en blind og en seende.

Trekantområdets Festuge 23. august - 2. september 2018 - Se også Facebook for Trekantområdets Festuge for flere informationer om begivenheder.

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også