20. november 2017

Trap+ - Ugens virksomhed i Lillebælt, uge 47 - 2017

Trap+ udvider og giver endnu bedre service

Trap+ i Middelfart har for ganske nylig udvidet forretningen igen. Det har de gjort, fordi de gerne vil give endnu bedre service, når kunderne har brug for serviceeftersyn på bl.a. deres el- og VVS-installationer.

Trap+ i Middelfart vil gerne give deres kunder de bedste serviceaftaler. Derfor har de opkøbt Asperup El, og indehaver Kim Mortensen er nu blevet serviceleder hos Trap+.

”Vi vil gerne tilbyde kunderne den absolut bedste service, og samtidig vil vi også gerne være endnu bedre til at imødekomme behovet for hurtig service,” siger indehaver af Trap+ Jesper B. Tørnæs.

Seks kompetencer under ét tag

Jesper nævner også, at det for kunderne er en stor fordel, at seks kompetencer er samlet under ét tag. Det vil sige, at kunderne eller Trap+ ikke lige så ofte skal ud og lede efter håndværkere flere forskellige steder.   

Trap+ løser opgaver inden for både el, VVS, ventilation, blik og tele/data og har også alarm-opgaver. Det er for eksempel kommunerne og boligforeningerne meget glade for. Men også privatkunderne nyder fordel af, at Trap+ nemt kan løse opgaver inden for mange forskellige faglige områder.

Udvidelse hen over årene                      

Trap+ er vokset hen over årene og tæller nu over 50 medarbejdere. Trap+ købte i august måned aktiverne i Middelfart VVS, og i juni 2017 samlede Jesper B. Tørnæs sine tre virksomheder inden for el, VVS og ventilation og dannede Trap+. Det betyder, at medarbejderne nu arbejder i samme virksomhed og meget bedre kan sparre på kryds og tværs.

Trap+ er også et sted, hvor medarbejderne bliver længe – de første seks medarbejdere har allerede haft 10 års jubilæum. 

”Det betyder meget for os, at vores medarbejdere trives, og at de har muligheder for at udvikle sig,” siger Jesper B. Tørnæs.

 ”Vi gør, hvad vi kan for at holde fast på det gode mandskab, og efter sammenlægningen er vi blevet endnu stærkere og et samlet hold. Vi havde ikke været der, hvor vi er i dag, hvis ikke det havde været for vores medarbejdere.”

Trap+ har i øjeblikket syv lærlinge og samarbejder med de tekniske skoler og produktionsskolen i Middelfart om løbende at få nye lærlinge ind, som kan tilføre virksomheden nye kræfter og ny viden. Desuden får de via Middelfart Kommune skolepraktikanter og har et samarbejde med kommunen om at hjælpe flygtninge til at komme i arbejde. 

Jesper B. Sørensen

Udlært i samme virksomhed

Jesper blev i sin tid selv udlært hos Trap+ (dengang Trap-El) og endte med at købe virksomheden af sin mester, Sven Trap, som havde overtaget virksomheden efter sin far. Jesper B. Tørnæs havde altid haft en drøm om at gøre karriere inden for el-arbejde men havde ikke troet, at han ville ende som indehaver af så stor en virksomhed.

”Ikke to dage er ens hos os, og det motiverer mig virkelig. Jeg elsker at hjælpe kunderne, og jeg er glad for alle de udfordringer – store som små – som jeg dagligt støder på og i mit arbejde,” siger Jesper.

Kontakt

Trap+ 
Mandal Allé 10
5500 Middelfart
E-mail: info@trap.as
Tlf: 6441 0530 
www.trap-el.dk 

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også