27. august 2018

Team BEST OF Lillebælt cykler Østersøen rundt

Trods blæst og silende regn var humøret højt, da Team BEST OF Lillebælt mandag morgen mødtes hos Spar Nord i Middelfart inden starten af første etape af "Østersøen Rundt". 

Rytterne skal på årets rute gennemføre i alt 724,5 kilometer de næste fem dage - løbet slutter på fredag i Gdańsk, Polen. Rytterne serviceres undervejs af en personbil, to følgebiler samt en forplejningsbil, der også fungerer som rullende cykelværksted.

LÆS OGSÅ: Team BEST OF Lillebælt er Ugens Virksomhed i Lillebælt

Team BEST OF Lillebælt blev stiftet i 2015 og med det formål at arrangere cykelevents til gavn for lokale institutioner og altså således lokale børn og unge. Siden grundlæggelsen har cykelerhvervsnetværket i flere omgange tjent store summer penge ind til lokale skoler, klubber og foreninger i Middelfart og Fredericia.

Årets rute 2018, “Østersøen rundt”, ser således ud:

1. etape (mandag d. 27. august): Middelfart – Sakskøbing: 157,9 km.
Etape 1a (Middelfart – Færgen i Spodsbjerg): 111,5 km.
Etape 1b (Færgen i Tårs – Hotellet i Sakskøbing): 46.4 km.

2. etape (tirsdag d. 28. august): Sakskøbing – Greifswald: 157,9 km.
Etape 2a (Sakskøbing, start klokken 8:00 – Færgen i Gedser, afgår klokken 11:00): 40,80 km.
Etape 2b (Rostock, ankomst klokken 13:00 – Greifswald: 101,3 km.

3. etape (onsdag d. 29. august): Greifswald – Niechorze: 137,1 km.

4. etape (torsdag d. 30. august): Niechorze – Slupsk: 155,5 km.
(På denne etape cykles de første cirka 80 km på en cykelsti langs kysten)

5. etape (fredag d. 31. august): Slupsk – Gdansk: 131,9 km.

I alt: 724,5 km.

Læs mere om Team BEST OF Lillebælt på BEST OF Fyn eller på deres hjemmeside

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også