21. maj 2018

Susanne M - Ugens Virksomhed i Lillebælt, uge 21 - 2018

Tøjbutikken, Susanne M, i Ejby drives af et særdeles erfarent personale med mange års erfaring inden for faget. Indehaver af Susanne M, Susanne Martinsen, startede allerede i 1988 i lære i tøjbutikken, Lene og Jørgen. Denne butik overtog hun i 2008 og navngav ’Susanne M’. Den dag i dag er Susanne Martinsen stadig indehaver heraf.

300 kvadratmeter med alt i dametøj

Det er ikke helt forkert at postulere, at du i Susanne M kan få alt i dametøj. På butikkens over 300 kvadratmeter har personalet samlet et særdeles imponerende udvalg af dametøj, hvor det er muligt at få tøj til damer i nærmest alle aldre og med alle former og størrelser.

- I Susanne M arbejder vi udelukkende med dametøj. Til gengæld har vi et virkelig bredt udvalg med både dyre og billige mærker. Vi har tøj til damer helt ned til 25-årsalderen og til den modne kvinde, og derudover har vi tøj til både store og små piger med tøjstørrelser fra 36 og op til og med størrelse 52. Vi har derudover alt i accessories og smykker, beskriver indehaver af Susanne M, Susanne Martinsen.

Susanne M kan i år fejre ti-års jubilæum. Indehaver, Susanne Martinsen, kan personligt fejre over 30 år i tøjbranchen.

Overlever på ærlighed

Èn ting er det imponerende brede udvalg af dametøj, som man kan finde i Susanne M. En anden ting er dog butikkens serviceniveau, som er noget helt specielt. Hos Susanne M siger personalet sin ærlige mening, når kunder henvender sig.

- Selvom vi har et rigtig bredt udvalg af dametøj, vil jeg sige, at det, vi overlever på, er vores serviceniveau. Vi er gode til at vejlede kunder. Vi siger vores mening, når de henvender sig til os. Hvis kunden står med en kjole, og vi måske synes, at en anden kjole ville passe kunden bedre, siger vi det. Kunder vil have en ærlig mening. Det er derfor, de spørger. Den ærlige mening er, hvad de får i Susanne M, beskriver Susanne Martinsen.

At Susanne M har så mange tilbagevendende kunder, skyldes, ifølge Susanne Martinsen selv, netop den ærlige oplevelse, som kunder får i butikken.

Fornyelse er vigtigt

Hos Susanne M går man meget op i, at butikkens personale er mest muligt sat ind i, hvad der rører sig i dametøjsverdenen. Samtlige fem ansatte er altid med på råd, når der skal købes nyt tøj ind, eller når der kommer sælgere forbi butikken. Derudover sørger Susanne Martinsen for, at hendes ansatte besøger diverse messer i løbet af året:

- Det er klart, at det er vigtigt for os, at vi følger med i, hvad der sker i dametøjsverdenen. Samtlige af de ansatte i butikken er med på råd, når vi skal købe nyt tøj ind. Derudover sørger de for at holde sig opdateret ved selv at researche markedet og tilmed besøge messer i løbet af året. Alt dette gør helt sikkert, at vi kan tilbyde det høje serviceniveau, som vi gør.

Godt rygte giver mange tilbagevendende kunder

I over ti år har man hos Susanne M kunne glæde sig over mange tilbagevendende kunder. Butikken har et godt rygte, og den gode behandling, som kunder får, giver en butik, hvis ry spredes positivt i Ejby og rundt på Fyn. Selvom det går godt i Susanne M, er det vigtigt for indehaver, Susanne Martinsen, at butikken holdes på et hyggeligt niveau fremover.

- Jeg er meget glad og tilfreds med, hvordan tingene er lige nu. Selvom vi har mange kunder, er det vigtigt, at vi holder butikken hyggelig. Vi har ikke mulighed for at udvide butikken, men det er bestemt heller ikke et ønske. Det skal blive ved med at være, som det er nu, for så bliver vores kunder ved med at være glade og komme glædeligt tilbage, slutter indehaver af, Susanne M, Susanne Martinsen.

Mangler du dametøj? Så giv Susanne M i Ejby et besøg. Læs mere om Susanne M på tøjbutikkens profilside her på BEST OF Fyn. 

Kontaktinformationer

Susanne M
Nørregade 5
5592, Ejby
Tlf: 64 46 15 49
susannem@c.dk
https://www.susannem.dk/
www.facebook.com/Susanne-M-1428886317397821/

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også