7. maj 2018

Sonne Rasmussen: én af Danmarks mest besøgte terapeuter – Ugens Virksomhed i Lillebælt, uge 19 - 2018

Christel Sonne Rasmussen har haft sin egen terapeutiske praksis, Sonne Rasmussen, i over 24 år. På trods af at Christel er født med en øjensygdom, der har gjort, at hun i dag er blind, er Christel én af de mest besøgte terapeuter i Danmark. Dagligt motiverer hun et væld af klienter til at vækste personligt og få endnu mere mod på tilværelsen.

Interessen i mennesket har altid været der

Allerede inden Christel Sonne Rasmussen for 24 år siden startede egen terapeutiske praksis, var interessen for mennesket stor. På trods af en tilstand som svagtseende gennemførte Christel flere forskellige uddannelser, der alle sammen har givet hende et utrolig indblik i menneskets indre.

- Jeg har altid haft en oprigtig interesse i mennesket og i det, der foregår indeni i hovedet på folk. Jeg har gennemført en fireårig uddannelse i NLP (Neuro Lingvistisk Programmering), en toårig pædagogisk diplomuddannelse i psykologi samt en coachuddannelse og en stressuddannelse. Alt dette har naturligvis gjort mig klog på mennesket og på alle de tanker og udfordringer, flere mennesker går med til daglig, udtrykker Christel.

Med egen terapeutiske praksis har Christel haft sit drømmejob i over 24 år. Hun er passioneret for det felt, hun arbejder med, og hun glæder sig hver evig eneste dag til at skulle motivere sine klienter mod en bedre tilværelse. Ved siden af det terapeutiske praksisarbejde fungerer Christel også som forfatter og har blandt andet skrevet en inspirerende bog, Motivation, der kan købes på hendes webshop som lydbog. Ved siden af terapi- og forfatterbeskæftigelsen holder Christel månedligt cirka seks motiverende foredrag.

Behandler alt, der har med personlig forandring og udvikling at gøre

For Christel gælder det, at hun er i stand til at behandle og hjælpe med alt, der har med personlig forandring og udvikling at gøre. Hun motiverer sine klienter til at vækste personligt og få endnu mere mod på tilværelsen. Af eksempler på personlige problemer, som Christel hjælper sine klienter med, kan nævnes problemer med selvværd, eksamensangst, manglende gåpåmod, usikkerhed, par- og familieproblemer samt udfordringer med kommunikation.

- Jeg hjælper mine klienter med alle former for problemer, der har med personlig forandring og udvikling at gøre. Der er ikke det personlige problem eller den personlige lidelse, jeg ikke kan hjælpe med. Mennesket har altid mindst én mulighed for at komme videre, og det er den, jeg er i stand til at finde frem til. Jeg elsker at give folk indsigt i sig selv, beskriver Christel.

Skulle du bo langt væk fra Kolding, skal du vide, at Christel også udfører coaching og terapi over telefon. Også telefonisk formår én af Danmarks mest besøgte terapeuter nemlig at hjælpe sine mange klienter.

Christel kan sætte sig ind i lige præcis den situation, du står i

Gruppen af klienter, der benytter sig af Christels hjælp, omfatter mennesker af begge køn og fra stort set alle aldersgrupper.

- Modsat hvad der gør sig gældende for mange andre klinikker, har jeg cirka lige mange mænd og kvinder i mit klientel. Derudover har jeg klienter i alle aldre. Jeg har blandt andet mange unge, der kommer grundet stress i skolen og følelsen af mindreværd. Derudover har jeg mange i 20’erne, 30’erne, der opsøger mig grundet problemer i forholdet. Mit klientel tæller desuden en stor gruppe af klienter i 40-50-årsalderen, der kæmper med forskellige personlige problemer.

Den formodentlige grund til, at så mange forskellige grupper af mennesker finder det brugbart at benytte sig af Christels terapeutiske hjælp, er højst sandsynligt, at Christels altoverskyggende styrke er, at hun formår at sætte sig ind i enhver form for svær situation.

Når Christel kan, kan klienten også

I arbejdet med sine klienter går Christel ud fra princippet om, at når hun kan, kan hendes klienter også. Christel er, som nævnt, født med en øjensygdom, der har gjort, at hun i hele sin ungdom var svagtseende, og at hun i dag er blevet blind. Ifølge Christel har mennesket altid mindst én mulighed for at komme videre og ud af sine problemer, og det er den eller de muligheder, hun har hjulpet folk med at finde frem til i over 24 år.

- Uanset hvilke vilkår eller problemer, man har, er der altid masser af mulighed for at vækste. Det er det, jeg har hjulpet folk med i over nu 24 år, og det er det, jeg vil fortsætte med at gøre. Det at flytte et andet menneske er en gave i sig selv, slutter Christel.

Du kan læse mere om Christel på hendes hjemmeside eller Facebook-side, hvor hun skriver en masse tekster, der giver stof til eftertanke. Christel glædes hver eneste gang, en klient kommer styrket og motiveret ud af en samtale, eller når et par kommer styrkende igennem en krise i stedet for at vælge en skilsmisse.

Læs mere om Christels terapeutiske praksis på hendes profilside her på BEST OF Fyn

Kontaktinformationer

Sonne Rasmussen
Kikkenborgvej 66
6000 – Kolding
Tlf: 20 88 66 03
christel@sonnerasmussen.dk
http://www.sonnerasmussen.dk/
https://www.facebook.com/csr.nyt

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også