6. juni 2019

Sommerjazz i Cafe Tobaksgaarden - NEW ORGAN TRIO

Tobaksgaarden har netop meldt ud, at de efter en sæson med et væld af gode koncerter nu holder en lille pause og giver plads til sommerens mange festivaller.

Allerede i august vender Tobaksgaarden dog stærkt tilbage med et program for efteråret. Tre onsdage i august kan man høre Tobaksgaardens husorkester NEW ORGAN TRIO. Det bliver endnu engang Café Tobaksgaarden der danner ramme omkring denne lille Sommerjazzfestival – som vi også kalder ”meetings” (møder).

Den 7. august kan trioen høres alene med nyt materiale med stort fokus på velswingende og udadvendt jazz. Anders Senderovitz vil med sikkerhed synge et par jazzstandards - det er jo næsten blevet en tradition.

Den 14. august får trioen besøg af saxofonisten Jan Harbeck, modtager af Ben Webster prisen 2018 og et af de stærkeste kort når vi taler saxofonister i DK. Denne dag vil der være fokus på musik fra Ben Webster og Duke Ellingtons tidsalder.

Den 21. august kommer en af DK´s allerbedste basunister og spiller med trioen. Steen Hansen har gennem 32 år været basunist i DR bigbandet, Tivolis Bigband og spillet med en lang række af de allerbedste bigbands i Europa og New York. Derudover har han haft sine egne grupper og været dirigent i talrige sammenhænge bl.a. i DR Bigbandet. Steen har samarbejdet med Henrik Sørensen i jazzgruppen “Lighthouse” og i Tivoli gennem mange år, så der bliver ”reunion” stemning på scenen i Cafe Tobaksgaarden. 

Læs mere om Tobaksgaarden på BEST OF Fyn lige her.

OM NEW ORGAN TRIO
Henrik Sørensen (harmmond), Anders Senderovitz (trommer) og Casper Tovgaard Christensen (guitar) dannede i begyndelsen af 2016 NEW ORGAN TRIO, som et husorkester i Tobaksgaarden.

Trioen er en klassisk orgeltrio med Hammond-orglet som omdrejningspunkt. I 1956 samlede Jimmy Smith verdens første orgeltrio og dermed var den elektriske jazz en realitet.

I de 60 år der er gået siden siden 1956 har orgeltrio-konstellationen været udgangspunkt for adskillige saxofonisters valg af akkompagnement. Her kan nævnes Lou Donaldson, Sonny Stitt, Stanley Turrentine, Stan Getz, Michael Brecker o.m.a.

I 2018 udkom trioen første anmelderroste CD som netop er indspillet i Cafe Tobaksgaarden. Alle tre musikere har i øvrigt været kåret som “Årets Fynske Jazzmusiker”.

Praktiske oplysninger
Hvor:
Tobaksgaarden, Tobaksgården 7, 5610 Assens
Hvornår: 7. - 21. august 2019 KL. 20:00


Billetter

Forsalg: KR. 100 / 75 + GEBYR
Dørsalg: KR. 125 / 100 + GEBYR

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også