24. september 2018

Solid Odense - Ugens Virksomhed i Odense, uge 39 - 2018

Når du træder ind ad døren hos Solid i Odense, får du en betjening, der er lidt udover det sædvanlige. Butikschef Morten Christensen kender nemlig sine kunder og gør, hvad han kan, for at de føler sig hjemme. Et lækkert udvalg af herretøj til enhver lejlighed har givet ham en position blandt Odenses herretøjsbutikker, der er… ja 'solid'. 

Jesper Binzer går i deres jeans og Thomas Buttenschøn i deres hættetrøjer. Solid har ligget i Odense siden 2005 men er især de sidste par år blevet en favorit på Odenses marked for herretøj. 

Ifølge Morten Christensen, der er butikschef i Solid i Odense, skyldes det, at tøjet er af en rigtig god kvalitet og næsten ligeså komfortabelt som joggingtøj. Men også at forholdet til kunderne er tættere end i de fleste andre tøjbutikker. 

- Vi kender vores kunder. Vi ved, hvad de hedder og kan huske dem, når de kommer ind i butikken, siger han. 

Derfor har Solid-butikken i Odense også mange stamkunder, og medlemmer af kundeklubben får altid en sms eller en mail, når der er særlige arrangementer eller kundeaftener. Her får man hjælp til, hvordan tøjet kan sættes sammen, og hvordan det skal vaskes. Måske får du en kop kaffe, en flaske vand eller bare en god snak.

- Vi gør, hvad vi kan, for at du føler dig en lille smule hjemme, når du kommer ind til os, siger Morten Christensen.

Succes med egne mærker

Solid solgte i en del år mest andre populære herretøjsmærker. Men for nogle år siden sadlede de om, og i dag går deres egne mærker !Solid og Tailored Originals som varmt brød i den fynske hovedstad. 

Med dem og nogle få andre brands i butikken kan Morten Christensen klæde sine kunder på - uanset om de skal se godt ud til hverdag, i byen med drengene eller til bryllup. Stilen spænder nemlig over det afslappede og rå til det lidt pænere look. Og kunderne spænder ligeså bredt. Fra unge i folkeskolens ældste klasser til etablerede, stilbevidste mænd med fast indkomst.

Uanset hvad, får du komfort for pengene, og lykkes Morten Christensen med at skubbe sine kunder lidt i den rigtige retning, har det været en god dag i butikken: 

- Jeg vil gerne gøre en forskel for de kunder, der kommer ind ad døren. Give dem en øjenåbner, så de ikke altid kommer hjem med det samme, siger han.

Vil du vide mere om Solid Odense?

Læs mere om Solid Odense på BEST OF Fyn eller følg butikken på Facebook

Du finder !Solid Odense på Vestergade 30, 5000 Odense C, og på www.solidmen.com kan du se !Solids seneste kollektioner.

Kontakt butikken i Odense på 66 11 69 67 / odense@solidmen.dk.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også