1. april 2019

Rotpunkt Køkken Odense – Ugens Virksomhed, uge 14 - 2019

Personligt touch

Det er en kompleks sag at få alle ting til at hænge sammen, når der skal laves nyt køkken, men hos Rotpunkt Køkken i Odense er de klar til at gå langt for den enkelte kunde. Det gør de blandt andet ved at tilbyde et hjemmebesøg, 3D-billeder og prisberegning til alle deres kunder – uden omkostninger.

Nikolaj Hennskov, der har Rotpunkt i Odense, fortæller og det personlige præg:

- Det at komme ind i private familiers nære omgivelser og deres måde at leve på, gør at jeg også må komme ud med noget af mig personligt. Med 25 år i branchen har jeg set mange forskellige løsninger, så jeg ved både hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, og det betyder, at jeg bedre kan hjælpe mine kunder. Man kan sige, at jeg er en del af løsningen, når man køber et køkken hos mig.

Nikolaj har været i køkkenbranchen siden midten af 1990’erne, men da han stødte på Rotpunkt, kunne han se vigtigheden af at få mærket og produkterne ind på det fynske køkkenmarked. I 2015 kastede han sig derfor ud i at starte en butik op i Odense. Det tog flere måneder at få butikken klar, men d. 8. april 2016 kunne Nikolaj for første gang slå dørene op til Rotpunkt i Odense.

Unikke løsninger til et bredt kundesegment

Rotpunkt har fokus på, at funktionalitet og design skal gå op i en højere enhed:

- Vi er særligt gode til den miljøbevidste og den personlige løsning. Det som ikke skal være standard, men som tiltaler brugeren helt præcist, og så har vi stort fokus på miljø og indeklima, fortæller Nikolaj Hennskov, som har Rotpunkt i Odense.

Det handler om personlige og unikke løsninger, og dem er Rotpunkt klar til at levere, fordi de har et væld af muligheder til at personliggøre deres køkkener til deres kunder. Rotpunkt har blandt andet et kæmpe udvalg af skabsfarver, og så har de mere end 300 forskellige fronter at vælge mellem, der kan laves i alle farver.

Rotpunkt i Odense har ifølge Nikolaj Hennskov et rimelig bredt kundesegment, dog er de fleste privatkunder. Han uddyber:

- Jeg kan godt mærke, at især de yngre kunder, har mere fokus på bæredygtighed – og dér skiller vi os ud med vores certificeringer og vores miljøvenlige produktion, hvor vi får et stærkere og lettere produkt i meget, meget, høj kvalitet. Det er vigtigt vi tager hånd om og skåner vores miljø. Én ting er, at produkter og produktion lever op til de allerhøjste miljøstandarder, men når kvaliteten så samtidig bliver højnet, så er det mest miljøbevidste, jo dét, der ikke skal skiftes ud efter kort tid, og derfor står vi stærkt også på det område.

Rotpunkt tilbyder køkkenelementer fremstillet i deres bæredygtige produktserie kaldet Greenline, lavet af Bioboard, hvor de reducerer brugen af træ med 37% og derudover reducerer vægten af skabselementerne med 30%. Træet erstattes nemlig af hurtigt voksende majsprodukter, og på den måde er Rotpunkt med til at skåne miljø og klima. Virksomheden tager med deres certificeringer hensyn til både sociale vilkår, arbejdsmiljø og klima.

Rotpunkt Køkken har fødselsdag

Det er nu 3 år siden, at Rotpunkt i Odense slog dørene op for første gang, og fødselsdagen skal fejres med gode tilbud, hvor der kan spares rigtig mange penge.

Der er i forbindelse med butikkens fødselsdag et særligt tilbud på nye og spændende produkter fra mærket Witt, som Rotpunkt er forhandler af. Virksomheden har netop præsenteret deres nye produkt, Witt Fusion, som er en helt ny slags kogeplade, hvor emhætten er indbygget i kogepladen. Derudover skal der tilkøbes en indendørs ekstern motor. Med den nye Witt Fusion slipper man for at have en emhætte hængende over kogepladen, hvilket åbner køkkenet op og giver luft i rummet.

Når du køber en Witt Fusion kogeplade hos Rotpunkt i Odense, får du lige nu et særligt fødselsdagstilbud:

-          1 stk. Witt Fusion (værdi 20.000 kr.)

-          1 stk. indendørs ekstern motor (værdi 6.000 kr.)

-          1. stk. Wi-Fi-styret Witt SmartSousVide White Edition(værdi 2.500 kr.)

Alt sammen til kun 20.000 kr. Du betaler altså kun for den smarte nye kogeplade, og hertil får du Witt SmartSousVide og en ekstern motor med helt gratis – det er et godt tilbud!

Fra april måned har du desuden mulighed for at købe udstillingskøkkener med minimum 60 procent besparelse, da der skal være plads til nye køkkener i butikken.

Rotpunkt Køkken i Odense holder ekstraordinært åbent søndag d. 7. april grundet deres fødselsdag. Butikken holder åbent kl. 10-14, hvor der altså er mange gode tilbud at hente til køkkenet, så kig forbi og tag en snak med Nikolaj Hennskov om dine muligheder.

Da de gerne vil skille sig ud af mængden iblandt de mange traditionelle køkkenvirksomheder, har Rotpunkt valgt at placere sig lidt længere væk fra Odense og det mekka af køkkenbutikker der findes omkring Rosengårdscentret. Du finder derfor Rotpunkt Køkken på hjørnet af Tarupvej og Rismarksvej, i centeret 5210 Shopping, på Tarupvej 71, 5210 Odense NV.

Kontakt Rotpunkt Køkken og Nikolaj Hennskov

Adresse: Tarupvej 71, 5210 Odense NV
Telefon: 30 71 49 12
Hjemmeside: www.rotpunkt.dk
Facebook: www.facebook.com/rotpunktkoekkenodense/

Læs mere om Rotpunkt Køkken Odense på BEST OF Fyn.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også