1. oktober 2018

Oculi Optik Thiele - Ugens Virksomhed i Lillebælt, uge 40, 2018

Med hjælp fra Benno Steen Jeppesen og hans medarbejdere hos Oculi Optik Thiele kan du ikke bare komme til at se skarpt - du kan også få et velfungerende syn på lang sigt. Hos Oculi Optik Thiele har man nemlig en enorm viden om menneskets syn samt en ambition om at levere verdens bedste service. 

- Et skarpt syn er kun en lille del af det at kunne se.

Sådan siger Benno Steen Jeppesen, der er optiker og indehaver af Oculi Optik Thiele i Middelfart, og den viden er faktisk grundlaget for hele hans virke som optiker. Det er nemlig ikke kun øjnene, der har betydning for synet, men også hjernens opfattelse af synsindtrykkene. Af netop denne grund oplever kunder hos Oculi Optik Thiele, at deres syn bliver målt på en lidt anden måde end, hvad tilfældet er hos de fleste andre optikere. 

- Vi går ind og analyserer, hvordan man tolker synsindtrykkene, og ikke kun hvor skarpt man ser, siger Benno Steen Jeppesen. 

Han hjælper selvfølgelig folk med at komme til at se skarpt, men det er endnu vigtigere for ham at give sine kunder et komfortabelt og velfungerende syn.

90 procent er ikke nok

Med næsten 40 års erfaring og et højt kvalificeret hold i ryggen er den samlede viden hos Oculi Optik Thiele ikke til at tage fejl af. Her er brugt rigtigt mange år på at samle viden og på uddannelse i, hvordan synsfejl opstår, hvordan syn udvikles, og hvordan hjernen tolker synsindtrykkene. Denne bagage kommer kunder til gode hver eneste dag. 

- Vi behandler ikke kun symptomer. Vi kigger også på, hvordan synet kan udvikle sig fremadrettet og på, om vi kan være med til at påvirke det i den rigtige retning, siger Benno Steen Jeppesen. 

Sammen med en meget ambitiøs målsætning om at levere verdens bedste service er dette opskriften på at styre en optiker-virksomhed fra 1956 sikkert ind i det 21. århundrede. I hverdagen kommer det til udtryk i et mål om at give alle, der kommer ind i butikken, lidt mere, end det de forventer - også selvom de bare skal have rettet et par briller til. 

- Vi er ikke tilfredse med at løse 90 procent af problemet eller hjælpe 90 procent af kunderne, siger Benno Steen Jeppesen.

Mormors gamle stel og briller fra Paris

De høje ambitioner gælder ikke kun synstest og kundeservice, men også kvaliteten af de stel, som Benno Steen Jeppesen har til salg i butikken. Han vil gerne være på forkant med, hvad der rører sig i branchen, men det allervigtigste er, at han og kollegerne som fagfolk kan stå inde for kvaliteten. 

- Der kan komme noget nyt, som ser super smart ud, men vi ved, at det vil give skæve briller hele tiden. Vi sorterer det helt klart fra, hvis vi mener, at det ikke holder, siger han. 

Endelig er der værkstedet. For selvfølgelig har Oculi Optik Thiele sit eget værksted, hvor værkstedschef Lindy Noer sørger for en lige så høj kvalitet og service som i resten af forretningen. Mange optikere får ellers deres glas slebet centralt, men på Algade i Middelfart vil man se produktet i sin helhed. Dette betyder, at de også kan specialdesigne glas, hvis du kommer hjem med et stel, du har fundet i Paris eller Milano og ikke kan leve uden.

- Det er ikke et must for os, at vi skal sælge et stel hver gang. Nogle kommer folk også ind med deres bedsteforældres gamle briller og får sat nye glas i til sig selv, siger Benno Steen Jeppesen.

 

Læs mere om Oculi Optik Thiele på BEST OF Fyn, på hjemmesiden www.thiele-middelfart.dk eller på Facebook

Butikken finder du på Algade 39 i Middelfart, og den kan kontaktes på 64 41 11 07 eller middelfart​@thiele.dk​.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også