3. april 2018

OBBC - Ugens Virksomhed i Odense, uge 15 - 2018

ugens-virksomhed/gratis-oprettelse-til-hjemmeside-m-louise.jpg

På flere niveauer synes OBBC at adskille sig fra mange andre moderne fitnesscentre rundt om i Danmark. OBBC, der startede som forening og seriøs bodybuilderklub, blev grundlagt helt tilbage i 1972, hvor fitness ikke var lige så kendt og brugt, som det er i dag. Selvom foreningen til stadighed arbejder ud fra en seriøs tilgang til træning, appellerer OBBC i dag til alle segmenter. Det særlige ved OBBC er, at man, som medlem, har medindflydelse i eget fitnesscenter. Man er medbestemmende i forhold til de beslutninger, der tages.

Medlemmernes center 

Odense er i dag den by i Danmark, der har flest fitnesscentre per indbygger. Siden OBBC blev grundlagt som bodybuilderklub i 1972, har den passionerede fitnessforening med tiden fået stor konkurrence fra kommercielle giganter som Fitness World og Fitness DK. Selvom OBBC har mødt hård modstand over en længere årrække nu, står fitnessforeningen stadig stærkt den dag i dag. Spørger man nuværende centerchef, Peter William Mølhøj, skyldes foreningens position den dag i dag en unik centerpolitik, der i stor udstrækning glæder de trænende medlemmer:

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi møder stor modstand fra kæderne. Modstanden forårsager dog, at vi holder os skarpe og bliver endnu bedre til at gøre det, som vi er gode til. Det, der gør, at vi formår at tiltrække og fastholde medlemmer, er, at vi er medlemmernes center. Vi har stor interesse i at gøre de trænende medlemmer glade og hjælpe dem med at opnå deres mål, og derfor har samtlige medlemmer også stor medindflydelse i forhold til forslag, tiltag og beslutninger. Demokratiet lever til fordel for medlemmerne, og det er jeg virkelig stolt af, at vi kan tilbyde, forklarer Peter William Mølhøj. 

Noget tyder på, at OBBCs unikke centerpolitik tilfredsstiller foreningens medlemmer. I forhold til træningsgennemsnittet i andre centre, træner medlemmer i OBBC en del mere. Centerchef, Peter, forklarer da også, at man gør alt for at give centrets medlemmer et godt forløb:

- Vi ønsker, at vores medlemmer får et bedst muligt træningsforløb og en bedst mulig start, og derfor har vi valgt at give dem en gratis programlægning sammen med en uddannet instruktør.

ugens-virksomhed/obbc-web.jpg

Stor og professionel maskinpakke

Ud over at være karakteriseret ved at være medlemmernes center, er selve den maskinpark, som OBBC tilbyder sine medlemmer, et centralt kendetegn ved foreningen. Alene med centrets førstesal stiller OBBC Odenses klart største udvalg af fitnessmaskiner og tilhørende udstyr til rådighed for dets medlemmer. Selvom meget af OBBCs udstyr ikke er det nyeste på markedet, er der tale om højkvalitetsmaskiner. Maskinernes høje kvalitet gør, at OBBC ikke behøver at skifte ud i maskiner hele tiden.  Centerchef, Peter William Mølhøj, er stolt af den professionelle maskinpakke, som OBBC kan tilbyde sine medlemmer:

- Den store maskinpark, som vi kan tilbyde på vores førstesal, er helt klart ét af de elementer, der tiltrækker medlemmer. Blandt vores mange medlemmer har flere af byens eliteidrætsudøvere valgt at være medlem hos os. Blandt flere træner eksempelvis Odense Bulldogs, Odense Handball Club og GOG i OBBC. At vi har Odenses største udvalg af fitnessmaskiner og tilhørende udstyr gør, at vores medlemmer har rig mulighed for at skifte mellem maskiner jævnligt. En anden side af sagen er, der med så mange maskiner altid vil være udstyr til samtlige af vores medlemmer, beskriver Peter William Mølhøj det.  

I OBBC er alle velkommen

Selvom OBBC i flere år har været et fitnesscenter, der appellerer til alle typer af medlemmer – kvinder som mænd og store som små - har mange mennesker fejlagtigt haft opfattelsen af, at det kun er store fyre, der træner i OBBC. Dette prædikat, som har fulgt centret over flere år, er centerchef, Peter William Mølhøj, ked af. Hos OBBC har man nemlig over mange år arbejdet i retning af at skulle være centret, der appellerer til alle, og hvor der er plads til alle. Peter forklarer:

- Der er ingen tvivl om, at nogen har haft en opfattelse af, det kun er de store og seriøse typer, der træner her.  Det er selvfølgelig ærgerligt, når det ikke er tilfældet og tilmed ikke har været det i mange år. Vores medlemmer omfatter alle typer og alle aldersgrupper. Der er plads til alle, og som center gør vi alt for, at folk føler sig velkommen, fra de går ind ad døren, og til de går igen. Vi har gjort meget for at lave hyggelige rammer og dette blandt andet i form af en hyggelig café med gratis kaffe og te samt frisklavede juice til billige penge. Dette benytter vores medlemmer sig meget af.

Peter fortsætter:

- Ydermere tilbyder vi samtidig en lang række af forskellige typer holdtræning. Vores instruktører er næsten alle studerende på en sundhedsfaglig uddannelse som eksempelvis fysioterapeut eller idræt og sundhed. De har medindflydelse på deres center og kommer ofte med forslag og idéer til, hvad vi skal tilbyde. Deres engagement og høje niveau er et element, der er med til at sikre, at medlemmerne har lyst til at komme igen og igen. Således er vi flere hoveder til at sammensætte et godt produkt til dem, som ønsker at træne og gøre noget godt for sig selv, slår Peter William Mølhøj det fast.

Flere medlemmer fremover vil give endnu bedre træningsforhold

Selvom centerchef, Peter William Mølhøj, glæder sig over foreningens nuværende antal af medlemmer, lægger han ikke skjul på, at det ville gavne alle, hvis centret voksede:

- Flere medlemmer vil uden tvivl give bedre økonomiske muligheder i forhold til at forny sig som first mover. Både når det kommer til maskiner, udstyr og holdtræning, ville det være rart at kunne tilbyde det sidste nye noget oftere. Hvis nogen sidder hjemme i stuerne eller på arbejdspladsen og læser denne artikel, skal de endelig ikke holde sig tilbage i forhold til at komme op i OBBC og få en god rundvisning eller vælge at blive en del af en fitnessforening, som hjælper hinanden og dyrker fællesskabet.

Skulle du have interesse i at blive nyt medlem i OBBC, kan du fra dags dato og frem til og med uge 15 få din oprettelse gratis, hvis du ved skranken henviser til, at du har læst om tilbuddet i denne artikel. I forbindelse med oprettelse af medlemskab i OBBC, tilbyder foreningen gratis programlægning med en passende og vejledende træningsinstruktør. Der er plads til alle. Kom og mærk centrets hjertevarme.

Læs mere om OBBC på fitnessforeningens profilside her på BEST OF Odense

Kontaktinformationer

OBBC
Rugårdsvej 23
5000 Odense C
www.obbc.dk 
kontakt@obbc.dk 
https://www.facebook.com/OBBCfitness/

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også