16. juli 2018

Niels E Jensen – Ugens Virksomhed i Lillebælt, uge 29 – 2018

Niels E Jensen er oprindeligt fra 1963. Virksomheden, der er et familieforetagende, blev i 1983 overtaget af nuværende indehaver, Jørgen Jensen, som er søn af Niels Jensen – grundlægger af elektrikerinstallatørvirksomheden.

Et moderne firma med ekspertise på mange områder

Da Niels E Jensen i blev grundlagt i 1963, startede firmaet som en elinstallatørvirksomhed. I dag er virksomheden et stort og moderne elektrikerfirma med ekspertise indenfor mange af branchens områder.

- Det, som vi oprindeligt er grundlagt for, er almindeligt elektrikerarbejde. I dag har vi dog udviklet os til at være et firma, der beskæftiger sig med både traditionelle elinstallatøropgaver, opgaver indenfor grøn energi – herunder primært installationer af varmepumper og solcelleanlæg – samt opgaver indenfor netværk, data og alarm, beskriver Jørgen Jensen, der altså er nuværende indehaver af Niels E Jensen.

Niels E Jensen beskæftiger i dag i alt 15 ansatte, der udfører opgaver for både private kunder og erhvervskunder.

Grøn energi er en mærkesag

Det både kræver og forpligter at være specialister indenfor områder som grøn energi. Dette er dog ikke noget problem for Jørgen Jensen og hans ansatte. For hele Niels E Jensen er grøn energi nemlig en mærkesag og et centralt fokus i dagligdagen.

- Noget af det, der glæder mig mest, er, når vi laver løsninger, med hvilke vi skåner miljøet. Det er rigtig positivt for både mig og mine ansatte, og vi ser det alle som en mærkesag. Selvom vi er små, og Danmark er et lille land, er det vigtigt, at vi går foran i forhold til solceller og grøn energi. Således er det også, at langt de fleste af vores varmepumper kører på grøn energi, udtrykker Jørgen Jensen.

Hele Niels E Jensen sætter en ære i at følge bedst muligt med i forhold til, hvad der sker af udvikling indenfor grøn energi-området. Det lader til, at tilgangen hos virksomheden er noget, der tiltrækker unge mennesker. Gennem tiden har firmaet haft over 150 lærlinge igennem, og lige nu er der fem tilknyttet.

En spændende udvikling med mange positive oplevelser

Jørgen Jensen gør det klart, at Niels E Jensen er inde i en spændende udvikling. Med en masse kunder, der glædes over de løsninger, Jørgen og hans virksomhed gennemfører, er der bestemt grund til at være positiv.

- Der er ingen tvivl om, at vi er inde i en positiv udvikling. Vi laver mange forskellige opgaver, som giver glade kunder, og, når vi løser opgaver, har vi derudover stort fokus på at forklare det, vi laver, således kunden forstår det. Jeg har opfattelsen af, at dette er noget, som kunder værdsætter, slutter Jørgen Jensen.

En bekræftelse på, at Niels E Jensen er inde i en positiv udvikling, er det, at firmaet lige nu har to mand i Singapore, som laver netværk for den store virksomhed, UTC Aerospace Systems, der er én af verdens største leverandører af rumflyvnings- og forsvarsprodukter, og som har fabrikker over hele verden. En anden bekræftelse på Niels E Jensens succes er det, at de sidste år modtog Middelfart Kommunes Klimastafet-pris.

Står du og skal have monteret varmepumpe, er Niels E Jensen ekstra oplagt at kende til lige nu. Over sommeren monterer de nemlig varmepumper i sommerhuse fra kun 12.995 kroner samlet. 

Læs mere om Niels E Jensen på virksomhedens profilside her på BEST OF Fyn.

Kontaktinformationer

Niels E Jensen
Værkstedsvej 17
5500 – Middelfart
Tlf: +45 63 41 50 00
jpj@niels-e.dk
https://www.niels-e.dk/

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også