8. marts 2018

Et godt caféalternativ

Selvom centrum af Odense huser rigtig mange caféer, er det svært at forestille sig en frokostcafé, hvor hygge og alternativ frokostmad er kombineret så godt, som det er tilfældet hos Mr. Torp i Vintapperstræde. Hos Michael Søgaard Torp, der åbnede sin frokostcafé i december, arbejdes der nemlig med klare fokuspunkter som god kundekontakt og alternativ frokostmad, der er lavet helt fra bunden. 

Stor interesse for Mr. Torp

Selvom Mr. Torp kun har eksisteret siden december 2018, har indehaver, Michael, allerede nu oplevet, at Odense har stor interesse for hans café og koncept. Flere gæster har allerede besøgt stedet mere end én gang, og Michael ser ligeledes nye ansigter ofte. Spørger man Michael selv, skal grunden til folks store interesse i Mr. Torp findes i det faktum, at Michael altid sørger for, at hans gæster går glade fra stedet:

- Da jeg åbnede i december, skulle det hele lige i gang. Nu kører det hele rigtigt godt, og jeg har booket flere uger frem. Det er noget, der gør mig glad, og det er jo en indikation på, at jeg gør rigtig mange ting rigtigt. Jeg tror, at grunden til, at folk har så stor interesse i min café, er, at de altid går glade ud, når de har været her. Kombinationen af min gode kontakt til gæsten samt min alternative kvalitetsmad gør det til en god oplevelse for gæster at besøge min café.

ugens-virksomhed/torp-facade-web.jpg

Ud over glæden, som Mr. Torp giver sine besøgende, er en anden årsag til den store interesse for den lille frokostcafé i Vintapperstræde formentlig også, at caféen appellerer til mange forskellige segmenter og aldersgrupper:

- Jeg har mange forskellige typer af gæster, og jeg har besøgende fra alle aldersgrupper. Det kan være studerende, der kommer herind for at læse et par timer. Det kan være venindeparret, der kommer ind for at nyde en kop kaffe og et stykke kage. Det kan være kæresteparret eller ægteparret – unge som gamle. Folk synes, det er et hyggeligt sted. De fortæller mig, at de føler sig velkomne, og at der bliver taget hånd om dem.

Et godt alternativ til en almindelig caféoplevelse

Selvom Mr. Torp udefra kan minde om mange andre caféer i Odense, er det en helt anden snak, når man besøger stedet. På mange måder tilbyder Michael et godt og anderledes alternativ til de mange almindelige caféer, der findes i Odense. Ud over at være et meget lille sted med plads til kun 16 personer, laver Michael også god og alternativ frokostmad, der alt sammen er lavet helt fra bunden:

- Det er vigtigt for mig, at jeg kan give folk en lidt anden oplevelse end, hvad de kan få så mange andre steder i Odense. Jeg laver alternative frokostretter som eksempelvis spansk salami, røgede kartofler og rejer i vinagre, og dette, synes jeg, giver et godt alternativ til de frokostburgere, nachos og pommes fritter, som du man få så mange andre steder.

Ud over at tilbyde alternativ frokostmad, sørger Michael også for at forny sit menukort hver eneste måned. Da Michael finder både smagsoplevelsen og det rent æstetiske aspekt afgørende, går han meget op at udvikle sin menu på begge af disse punkter.

-  Da jeg synes, det er trist for gæster at se samme menukort flere gange, sørger jeg at forny mit menukort hver eneste måned. Jeg vil gerne give borgerne i Odense et godt frokostmåltid, som også er visuelt pænt at se på. Det, synes jeg, vi har manglet i Odense.

En spændende fremtid venter gæster af Mr. Torp

Set udefra, virker Mr. Torp som et yderst spændende caféinitiativ. Ejeren, Michael, ser dog også lyst på fremtiden. Han elsker sit arbejde og den tætte kontakt med gæsten, som han får hver evig eneste dag. Mr. Torp har allerede glædet mange gæster, og med flere spændende initiativer vil Michael i fremtiden fortsætte i denne retning.

Du kan opleve lille og hyggelige Mr. Torp på Vintapperstræde 47. Henholdsvis d. 25. marts og d. 29. februar holder Michael åbent kage- og kaffebord, hvor man kan få lov at smage på et hav af forskellige hjemmebagte kager for kun 100 kr. Ønsker du at bestille bord, kan Mr. Torp kontaktes gennem nedenstående information.

Kontaktinformation

Mr. Torp
Vintapperstræde 47
5000, Odense.
Tlf: 40 12 15 93
mrtorp@outlook.dk 
www.mrtorp.dk

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også