1. oktober 2018

LOOP Fitness sætter fokus på brystkræft og kvinders sundhed

I uge 40 er der masser af aktivitet i LOOP Fitness i Strib og Fredericia, når centret samler ind til brystkræftsagen som en del af kampagnen Støt brysterne.

I hele uge 40 samler LOOP i Strib og Fredericia ind til Støt Brysterne. I centret kan man støtte ved at deltage i aktiviteter og konkurrencer eller for eksempel lægge lidt penge for den ellers gratis kaffe. Alt overskud fra disse aktiviteter går til brystkræftsagen.

- En overvægt af vores medlemmer er kvinder, og mange af dem enten har, har haft eller vil få kræftsygdom ind på livet på én eller anden måde. Ved at træne og være aktive er vores medlemmer med til at reducere deres risiko for selv at få kræft, og samtidig er de forbilleder for andre i kraft af deres aktive livsstil. Derfor giver det mening for os, at vi sammen med og gennem vores medlemmer kan være med til at sætte fokus på brystkræftsagen og kvinders sundhed, siger Betina Frandsen, ejer af LOOP i Strib og Fredericia.

Træning i LOOP er for alle

LOOP bygger på et enkelt men effektivt træningsprogram, hvor hele kroppen trænes igennem på 24 minutter. Der er 94 LOOP centre over hele landet, og alle har det tilfælles, at atmosfæren i centrene er meget afslappet og uformel. Her er plads til alle, og man kan populært sagt komme, som man er.

 - Vi ved, at især mange kvinder har nogle fordomme om miljøet i et fitnesscenter, som gør, at de fravælger det og tænker, at det er ikke noget for dem. Men i LOOP er det anderledes, og det tror jeg er en stor del af årsagen til, at vi oplever så stor interesse for vores koncept, siger Betina Frandsen, og fortsætter – Hos os er der ingen spejle, ingen høj musik og intet fokus på hvilket tøj, du kommer i. Her kommer helt almindelige mennesker, som gerne vil kunne træne i rolige omgivelser og måske nyde en kop kaffe bagefter.

 Omkring årsskiftet regner LOOP Fitness kæden med at runde 100 centre på landsplan. Se mere på www.loopfitness.com.

Læs mere om LOOP Fitness Middelfart og LOOP Fitness Fredericia på BEST OF Fyn

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også