8. januar 2018

Ærlighed og tæt kundekontakt giver øget salg

Lokalbolig Fredericia har kigget i krystalkuglen for 2018 og regner med, at boligmarkedet fortsat bliver præget af vækst. Selv har de oplevet massivt øget salg mellem årene 2016 og 2017: Næsten en fordobling på 97 %.

Hos Lokalbolig Fredericia er nøgleordene ærlighed og den tætte kontakt med kunderne. Målet er at have tilfredse sælgere og købere på denne baggrund, og dette mål er i høj grad opnået.

”Vi har i øjeblikket den højeste kundetilfredshed på boligsiden.dk med en score på 9,8 ud af 10,” siger ejendomsmægler og indehaver Anders Jespersen. ”Det er vi meget stolte af som en del af kæden, og vi går meget op i at være ærlige. Vi gør også alt, hvad vi kan, for at gå i øjenhøjde med kunden og ikke bruge for meget fagsprog. Samtidig er det hos os helt ok ikke at kunne svare på det hele, men fortælle kunden, at vi vender tilbage, når vi f.eks. har vendt et spørgsmål med en fagekspert. 

Ejendomsmægler-branchen har et lidt blakket ry, og derfor er det endnu vigtigere, at vi viser, at vi er ærlige og vægter den personlige kontakt højt,” siger han.

Kundetilfredsheden har været medvirkende til et massivt øget salg på 97 % mellem 2016 og 2017 hos LokalBolig i Fredericia.

Et kig i krystalkuglen for 2018

Anders Jespersen mener, at væksten i branchen vil fortsætte i de mellemstore byer. Han oplever positive meldinger fra bankerne og markedet i det hele taget, og den generelle tendens er, at det i det hele taget går godt for de mellemstore kommuner. 

”Vi regner ikke med, at der bliver en opbremsning i boligmarkedet men heller ikke, at vi går mod en boble i markedet. Vi tror på et sundt, støt stigende salg,” siger Anders Jespersen.

Selvbestemmelse og ringe i vandet hos kunderne

De forskellige ejendomsmæglere i LokalBolig-kæden er selvbestemmende enheder, og netop dette gør, at de kan bryde rammerne i branchen og være firstmovere. Kæden var f.eks. den første inden for branchen til at lave boligfilm og præsentere boligerne på den måde frem for blot med billeder.

LokalBolig Fredericias fire medarbejdere arbejder hele tiden på at kunne gøre det hele en lille smule bedre og sætter barren højt. Det giver ringe i vandet hos kunderne, som anbefaler dem til andre og også selv kommer igen enten som sælgere eller som købere af anden bolig.

Boligerne tæller alt fra murermestervillaer og almindelige etplans villaer til rækkehuse og ejerlejligheder. Og det gør også, at både sælgere og købere er meget forskellige.

”Som ejendomsmægler er man som udgangspunkt sælgers mand, men vi prioriterer også højt at være ærlige og reelle over for vores købere – uanset hvilken type bolig, de er interesserede i og i hvilket nærområde,” siger Anders Jespersen. ”Vi ved alt om lokalområdet i forhold til boligmarkedet og det er helt klart det lokale, der er vores spidskompetence. Det oplever man både som sælger og køber.”

Det personlige møde giver stor værdi

Den personlige kundekontakt i en digital verden er noget, der ligger Anders meget på sinde:

”Det er mennesker, vi handler med, og det at sælge og købe hus er noget helt specielt. Hjemmet er basen og der, hvor man f.eks. stifter familie, ser sine børn vokse op og får en livshistorie sammen. Vi prioriterer højt at møde både sælgere og købere mange gange og tage deres ønsker og drømme med i alle overvejelser,” siger Anders.

Tilbyder kunder faglig viden om boligbranchen

LokalBolig Fredericia markedsfører boliger online, bl.a. via sociale medier, men de går også op i at vidensdele med sælgere, købere og andre interesserede.

De har bl.a. delt information om de nye ejendomsvurderinger og baggrunden for dette: At systemet bliver ændret, og at der kommer nyere og bedre beregningsmetoder og dermed nye vurderinger fra 2019.

Med vidensdeling får kunderne den faglige viden om boligbranchen på et niveau, hvor det er forståeligt for alle.

Drømmen om indflydelse på beslutninger

Anders’ har vidst helt siden gymnasietiden, at han gerne ville være ejendomsmægler og valgte derfor at fortsætte med et år på handelsskolen og studere til finansøkonom efterfølgende.

Efter at have arbejdet i større ejendomsmægler-virksomheder i nogle år, fandt han ud af, at han gerne ville være et sted, som var præget af større selvbestemmelse, hvor der var mulighed for at

være firstmover. Derfor købte han aktier hos LokalBolig og åbnede en afdeling i Fredericia.

”Jeg har brugt nogle år på at finde min rette hylde, men jeg er nu præcis der, hvor jeg skal være, og er glad for at være et sted, hvor jeg og mine kolleger har stor indflydelse på beslutninger og kan rykke hurtigt på dem. Det er noget af det, der er grunden til vores vækst,” siger Anders.

Kontaktinformation

LokalBolig Fredericia
6. Julivej 30
7000 Fredericia

Tlf.: 88 82 70 53
E-mail: fredericia@lokalbolig.dk

Hjemmeside Lokalbolig Fredericia
Facebook side 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også