28. maj 2018

Linhardt Auto - Ugens Virksomhed i Odense, uge 22 - 2018

I disse tider, hvor alt oftest kører rigtig stærkt, er det til glæde for rigtig mange, at værksteder som Linhardt Auto stadig er at finde i erhvervslivet i Danmark. Linhardt Auto, der på mange måder fremstår som en diametral modsætning til størrelsen på de fleste af nutidens autoværksteder, bringer en charmerende tæt kontakt mellem mekaniker og kunde, som man ikke får ret mange andre steder. Det mest imponerende ved Linhardt Auto er, at de til stadighed kan alt det, de større autoværksteder kan.

Det charmerende autoværksted med den tætte kontakt til kunden                                   

For kone og mand, Line og René Linhardt, startede livet som selvstændig med eget autoværksted i januar 2016. Modsat de fleste andre af dagens autoværksteder er Linhardt Auto et forholdsvis lille værksted. Hos Linhardt Auto værnes der om den tætte kontakt og den gode relation med kunden.

- Selvom vi naturligvis kan alt det, som de større autoværksteder kan, er vi størrelsesmæssigt et lille værksted, som nogle lidt kan huske dem fra gamle dage. Hos os snakker kunderne selv med mekanikeren. Dette, mener vi, er afgørende i forhold til at skabe en god relation kunde og mekaniker imellem, beskriver medindehaver, Line Linhardt.

Rollefordelingen mellem parret fordeler sig således, at Line er ansvarlig for administration og salg, hvor René i stedet udfører arbejdet som mekaniker. Lønningslisten udgøres derudover af en lærling og en fejedreng.

Sætter en ære i at være firstmover

Selvom Linhardt Auto har den størrelse, det har, er dette ikke ensbetydende med, at autoværkstedet ikke kan følge med de større værksteder i forhold til nye tendenser og initiaver. For indehaverne, Line og René, gælder det, at de ønsker at drive et værksted, der så vidt muligt er firstmover og tilmed bedst muligt sat ind i det sidste nye inden for værkstedsbranchen.

- Det er klart, at vi hos Linhardt Auto gør rigtig meget ud af at være firstmovers og være med helt fremme inden for værksteds- og bilreparationsbranchen. Selvom vi ikke har en kæmpe pengepung, synes jeg også, at det er noget, vi formår, slår Line det fast.

Med eget autoværksted udlever Line og René Linhardt drømmen om at være selvstændige. Begge indehavere ser deres arbejde som en hobby.

Kunder får en ærlig oplevelse

Noget af det, der fylder mest i den feedback, som Line og René får fra deres kunder, er, at kunder føler, at de hos Linhardt Auto får en ærlig oplevelse, der bygger på stor respekt. Hos Line og René tager man sig god tid til kunden, og man strækker sig derudover langt for at give kunder en gennemført god oplevelse.

- Hos Linhardt Auto kan vi huske vores kunder, hvis vi har snakket med dem. Vi tager os god tid til kunden, og så sætter vi en ære i, at kunder føler, de går hjem med en gennemført god oplevelse. Hvis vi eksempelvis ikke har nogen kundebil til rådighed, kører vi gerne kunden hjem og henter dem igen. Hvis vi er i gang med at reparere en bil, og vi ikke kan nå at blive færdig til lukketid, bliver vi også, til vi er færdige, udtrykker Line.

Et andet karakteristisk kendetegn ved Line og René er, at de begge altid er smilende overfor kunden.

Kunder tager gerne turen

Selvom Linhardt Auto har flest kunder i lokalområdet, oplever autoværkstedet også, at mange kunder udefra meget gerne tager turen for at modtage hjælp fra et autoværksted, der har fødderne plantet solidt på jorden.

- Vi har naturligvis mange kunder fra lokalområdet, der alle har en grundtillid til os og tilmed er glade for, at de ikke skal køre helt til Odense for at finde et autoværksted, der kan sit kram. Ud over vores mange lokale kunder oplever vi også, at mange kunder, som bor et godt stykke væk, gerne tager turen til os, og det glæder os selvfølgelig rigtig meget. Det er om nogen et kvalitetsstempel på, at vi har forstand på det, vi foretager os, beskriver Line Linhardt.

Både Line og René har en drøm om, at de skal beskæftige sig med Linhardt Auto, indtil de ikke kan arbejde mere. Kunne du tænke dig Linhardt Autos hjælp, har autoværkstedet lige nu flere gode tilbud. Lige nu kan du blandt andet få et airconditionservice med op til 400 gram kølemiddel og kompressorolie (med sporstof plus rensekondensor) til kun 399 kroner – det er under halv pris. Linhardt Auto beskæftiger sig med både personbiler og varevogne, som de udfører både reparationer, services, 4-hjulsmålinger og sporinger på. Du kan booke tid på Linhardt Autos hjemmeside.

Læs mere om Linhardt Auto på autoværkstedets profilside her på BEST OF Fyn.

Kontaktinformationer

Linhardt Auto
Store Landevej 158
5560 Aarup
Tlf: 60 64 34 62
kontor@linhardtauto.dk
http://www.linhardtauto.dk/
https://www.facebook.com/LinhardtAuto/

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også