17. december 2018

Kulkranen – Ugens Virksomhed i Odense, uge 51 – 2018

Pejse- og brændeovnsbutikken, Kulkranen, bliver 90 år gammel næste år. Nuværende indehavere, Jan og Nina Urban, overtog butikken i 2005. Jan selv havde haft sine unge år på en brændeovnsfabrik. Da Kulkranen blev sat til salg, tænkte Jan ikke to gange over, at butikken skulle blive hans. 

Specialiseret i træpilleovne 

Selvom Kulkranen tilbyder en bred vifte af pejse og brændeovne i form af både deres fysiske butik og gennem virksomhedens webshop, kan man stadig tillade sig at fremhæve butikkens fokus på træpilleovne 

- Blandt alle vores typer af pejse og brændeovne har vi valgt at specialisere os særligt i træpilleovne. Flere og flere mennesker går over til disse typer af brændeovne, da man ikke har det samme arbejde med at skulle slæbe brænde ind og lignende. Træpilleovnen passer langt hen ad vejen sig selv, og vi går mere og mere over til denne type brændeovn. Hvis man vil følge med tiden, hvilket vi naturligvis ønsker, er det om at ligge fokus herefter, forklarer Jan Urban, der driver Kulkranen sammen med konen, Nina Urban.  

I den daglige drift af Kulkranen motiveres Jan og Nina Urban af at hjælpe forbrugere med at få varme og hygge ind i huse og hjem. Dette sker selvfølgelig med én af butikkens pejse eller brændeovne. 

Fast montør tilknyttet butikken giver fordele 

Foruden parret selv har Kulkranen en fast montør ansat. Netop dette giver butikken nogle fordele, som mange andre af byens pejse- og brændeovnsbutikker ikke kan tilbyde sine kunder. 

- Vi valgte ret hurtigt at ansætte en fast montør, og det er gjort med afsæt i et klart mål om at kunne tilbyde vores kunder en a til z-totalløsning. Ved at have en fast montør ansat kan vi tilbyde vores kunder alt fra rådgivning og til den færdige montering af både pejs og brændeovn, og det er vi selvfølgelig stolte afslår Jan Urban fast.  

Foruden rådgivning og færdig montering tilbyder Kulkranen serviceaftaler til sine kunder. For 1200 kroner om året tilbyder butikken at komme ud og rense og vedligeholde kundernes pejse og brændeovne.  

Ærlighed er én af nøglerne til succes 

Historisk set har Kulkranen eksisteret snart 90 år i branchen. Èn af nøglerne til denne succes, mener Jan Urban, er måden, hvorpå butikken har været og er ærlige overfor sine kunder.  

Vi gør meget ud af at være ærlige og at fortælle tingene, som de er. Netop dette, tror jeg, er, hvad der giver nogle trofaste kunder, som ønsker at komme igen og igen. Det er det, som butikken har levet på i mange år, og det er det, der også skal tegne en fortsat positiv fremtid. Langt hen ad vejen, synes jeg, det går rigtig godt, slutter Jan Urban.  

Læs mere om Kulkranen på virksomhedens profilside her på BEST OF Fyn

Kontaktinformationer 

Kulkranen 
Roersvej 33 E, 5000 Odense 
Tlf: 62 21 19 45 
odense@kulkranen.dk 
www.kulkranen.dk  
https://www.facebook.com/Kulkranen/  

 

Skrevet af:
Mads Egmose
BEST OF Fyn

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også