2. oktober 2018

Kom til Housewarming

Kom til Housewarming hos Kvik Lillebælt i Fredericia og oplev Kviks helt store efterårsnyhed PRATO. Oplev hvordan æstetik og funktionalitet kan gå hånd i hånd på fineste vis. 

I en kaotisk og hektisk hverdag, hvor vi konstant er online, er behovet for at finde fred og ro i sindet endnu vigtigere. Køkkenet, hjemmets hjerte, er ikke kun til madlavning, men også et sted, hvor pligter kan blive til tænkepauser, og hvor tankerne kan samles. Prato er den seneste tilføjelse til Kviks køkkenfamilie. Det gennemtænkte, enkle, og ultramoderne design har et varmt, roligt og minimalistisk udtryk. Udgangspunktet for Prato var at skabe et køkken, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd, samtidig med at det giver den perfekte følelse af et åndehul i hverdagen. I forbindelse med lanceringen af Prato i september 2018, vil vi gerne invitere dig til Housewarming d. 6. & 7. oktober fra kl. 10-15 hos Kvik Lillebælt på Vejlevej i Fredericia.

Prato køkkenserien lanceres indledningsvist i farverne mørkegrå samt hvid, og lågerne har sorte kanter. De sorte kanter skaber en spændende kontrast og indramning, hvilket giver et stilrent udtryk. Grebet er specialdesignet og udfræsningerne giver køkkenet et slankere look. Disse designmæssige valg tager udgangspunkt i den danske designtradition og arv, og giver Prato lidt mere attitude end Kviks øvrige køkkener.

I køkkenserien Prato indgår også møbelmodulet X, et møbel designet til at udviske linjerne mellem køkken og stue på en naturlig og innovativ måde. X-modulet er udviklet i tæt samarbejde med den prisbelønnede danske designduo byKato. I 1999 introducerede Kvik konceptet SamtaleKøkken®, hvor køkkenet blev et sted til socialt samvær. Siden da har Kvik videreudviklet konceptet og løftet det til et nyt niveau. Ideen er at skabe en elegant overgang mellem køkken og stue, så Prato kombineret med X-modulet får køkkenet til at smelte sammen med resten af hjemmet. Med X-modulet bliver stuen en del af køkkenet og skaber dermed rum til samvær, afslapning og madlavning.

Læs mere om Kvik Lillebælt på BEST OF Fyn

Tilbage til oversigten

Læs også