9. marts 2018

HE Biler tilbyder nu abonnementbetaling på serviceaftaler

Hos HE Biler i Ringe har man nu mulighed for at tegne serviceaftale på abonnementbetaling. HE Biler er ét af de første ikke-mærkeværksteder på Fyn, der tilbyder bilejere dette. I serviceaftalen indgår udskiftning af olie og andre af de services, som bilfabrikanterne foreskriver, der bør foretages på din bil.

I forhold til den serviceaftale, HE Biler tilbyder lige nu, har man to valgmuligheder. Man kan enten indgå en aftale om et lille service eller en aftale om et service efter fabrikantens forskrifter. Uanset hvilken aftale, man vælger at indgå, får man i begge tilfælde 10 % på andre reparationer og derudover gratis pæreskift samt sprinklervæske.

Priserne på denne nye og månedligt betalte serviceaftale starter fra 92 kr. pr. måned. Prisen, du skal betale, afhænger naturligvis af, hvilken aftale du indgår, og hvilken bil du har. Den store fordel ved denne nye betalingsform er, at du, som kunde, altid er klar over, hvad du præcis skal betale. Du har ingen serviceudgifter, der kommer som en stor overraskelse for dig (medmindre du skal have lavet noget, der går ud over aftalen naturligvis).

HE Biler-indehaver, Henrik Vogn Espensen, er glad for at kunne tilbyde sine kunder denne nye form for serviceaftale:

- Jamen jeg er da glad for at kunne tilbyde mine kunder denne nye betalingsform på serviceaftaler. Folk får et overskueligt beløb, som de skal betale hver måned, og på denne måde slipper de for pludselige regninger. Det er den spæde start for serviceaftalen lige nu, men vi pønser på i fremtiden at kunne udvide aftalen til en service- og reparationsaftale. Dem, som køber sig en serviceaftale nu, vil selvfølgelig få mulighed for at udbygge til en service- og reparationsaftale, når den tid kommer, fortæller Henrik. 

Klik ind på https://www.hebiler.dk/serviceaftaler, indtast din bils registreringsnummer og find ud med det samme, hvad det vil koste for dig at tegne abonnementserviceaftale hos HE Biler. Alternativt kan du kontakte HE Biler og Henrik Vogn Espensen på telefon 21 78 64 65 eller mail salg@hebiler.dk.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også