5. marts 2018

Specialproducerede møbler lavet fra helt fra bunden

Ligesom mange andre butikker beskæftiger GH Wood i Fredericia sig med salg af møbler. GH Wood er dog ikke nogen helt almindelig møbelbutik. Hos Dennis Granhøj og Maja Madsen, der sammen driver GH Wood, kan du nemlig få specialdesignet dine møbler lige, som du vil have det. Selvom Dennis og Maja kun har haft deres butik siden august 2016, glæder de allerede nu et hav af kunder rundt i hele Danmark.

Stor interesse for faget blev begyndelsen

For GH Wood-indehaverne, Dennis og Maja, der danner kærestepar, har interessen for møbler og møbelproduktion altid været der. Det var Maja, der for cirka to år siden kom op med idéen om, om parret dog ikke skulle begynde at arbejde med møbelproduktion ved siden af deres daværende faste beskæftigelser. Dennis mente, at dette var en god idé, og således startede kæresteparret det møbelværksted og -showroom op, som i dag tilfredsstiller et hav af kunder i hele Danmark.

GH Wood har nu eksisteret i cirka halvandet år, og siden parret etablerede virksomheden i 2016, er det kun gået fremad. GH Woods udelukkende positive fremgang skyldes blandt andet to indehavere, Dennis og Maja, der virkelig brænder for deres beskæftigelse med møbelproduktion. Energien og det arbejde, som parret lægger for dagen, glæder allerede nu utrolig mange møbelinteresserede kunder. Dér, hvor GH Wood for alvor specialiserer sig, er ved produktionen af møbler, der koster lidt mere, men hvor kvaliteten samtidig også er derefter:

Jeg vil sige, at vores møbler appellerer til mange - både private kunder og erhvervskunder. Vi har mange, der kommer forbi om søndagen i vores åbningstid og kigger rundt i vores showroom. Det, vi specialiserer os i, er at lave møbler, der koster lidt mere, men hvor kvaliteten så selvfølgelig også er derefter. Det glæder rigtig mange kunder, som får præcis, hvad de vil have”.

Møblerne laves helt fra bunden

GH Woods service og måden, møbelbutikken drives på, gør, at den automatisk adskiller sig fra mange andre møbelproducenter. Det mest særlige ved Dennis’ og Majas møbelforretning er, at de selv står for at lave alle møbler helt fra bunden. Når parret modtager trævarer, som de gør fra savværker i både Danmark, Sydtyskland og Sydafrika, skal de først til at behandle alt træ, før de kan begynde at snitte møbler ud af det. Herfra fremstiller de så møbler, der er fuldstændig produceret efter kundens ønske. Kunden bestemmer alt, og dette tilpasser Dennis og Maja sig efter i produktionen af kundernes møbler:

”Det særlige ved os er, at vi laver møblerne helt fra bunden. Vi behandler råmaterialerne, når de kommer ind, og når vi så producerer møblerne, retter vi os hundrede procent efter kundens ønsker. Når kunden bestiller et møbel hos os, bestemmer vedkommende helt selv, hvordan det skal se ud, og så tilpasser vi os naturligvis efter det”.

GH Wood kører højt på service

Dér, hvor GH Wood er allerbedst, er, når det kommer til service af kunden. Kvaliteten på de møbler, som Dennis og Maja producerer, er altid helt i top, og så er de begge gode til at lytte og bruge god tid på kunden. Kunder hos GH Wood har ydermere den fordel, at Dennis og Maja gerne foretager rettelser på møblerne, hvis kunden finder ud af, at de gerne vil have lavet noget om. For Dennis og Maja er det helt naturligt at skulle levere god service til kunden, og faktisk er kundens glade reaktion det, der driver GH Wood-ejerne allermest:

En god dag er, når man får lavet et møbel, der spiller max, og som af denne grund gør kunden helt vildt glad. Når man eksempelvis sætter et nyt bord op i kundens hjem, og man ser deres glade reaktion, er det en virkelig fed og anerkendende følelse, man har. En anden og afgørende del af det er naturligvis også det her med, at man kan sætte eget præg på hvert eneste møbel, man sælger. Selvom det er kunden, der bestemmer, hvordan møblet skal se ud, er det jo os selv, der står for alt i fremstillingsprocessen”.

Ud over høj møbelkvalitet og den gode tid, Dennis og Maja tager til hver kunde, indgår det også i servicen, at parret kører møblerne ud til kunden.

Et godt renommé i hele Danmark skal fortsætte i fremtiden

Selvom GH Woods liste af ansatte blot tæller Dennis og Maja selv, kan virksomheden prale af at have kunder i hele landet. GH Wood har et rigtig godt ry, og Dennis og Maja har endnu ikke prøvet at modtage en reklamation endnu.

”Vi har allerede nu leveret møbler til store dele af hele Danmark. Vi har kunder fra hele Fyn, fra store dele af Jylland og Sjælland og helt op til Skagen. Vi har endnu ikke modtaget hverken reklamationer eller dårlig feedback. Dette vidner jo om, at vi gør mange ting rigtigt, så det er noget, der glæder os rigtig meget. Denne positive start er selvfølgelig noget, som vi vil gøre alt for at bygge videre på i fremtiden. Vi brænder begge to rigtig meget for det her.

Skulle du have interesse i at komme forbi GH Wood, når butikken holder åbent showroom, sker dette hver søndag fra klokken 11:00 til 14:00. Ønsker du en særlig aftale med Dennis og Maja, kan GH Wood-indehaverne kontaktes ved brug af nedenstående kontaktinformation.

Kontaktinformation

GH Wood
Vognmagervej 3
7000, Fredericia.
Tlf: 42 17 15 37
info@ghfurniture.dk
https://www.ghfurniture.dk/ 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også