4. februar 2019

Gastropub Børsen - Ugens Virksomhed, uge 6 – 2019

Er man fra Svendborg og omegn, er det usandsynligt, at man ikke kender til Gastropub Børsen. Siden 1984, hvor ægteparret Anne og Launy Lindahl grundlagde Børsen, har den traditionelle Svendborg-restaurant og -café haft til huse på Gerritsgade 31. Datter af Anne og Launy Lindahl, Mette Lindahl, der i dag må ses som gastropubbens primus motor, sørger sammen med sine forældre for, at Børsen hele 35 år efter sin grundlæggelse stadig kombinerer kvalitetsmad og hygge på skønneste vis. 

Et 35-årigt gammelt succesrigfamilieprojekt 

Mette Lindahl, der er uddannet cand.mag. ved Syddansk Universitet og gennem flere år har haft egen virksomhed, udfylder i dag rollen som daglig leder og bestyrer på Gastropub Børsen. Grundet sin status som datter af Anne og Launy Lindahl har Mette altid været med på sidelinjen i restauranten. Selvom Mette valgte at gå den akademiske vej, har det et eller andet sted altid virket oplagt for hende at skulle blive en fast del af sine forældres succesfulde gastropub 

I og med jeg er datter af dem, der grundlagde restauranten, har jeg altid været en del af stedet på den ene eller anden måde. Efter en tur omkring universitetet i Odense og efter nogle år med egen virksomhed valgte jeg for cirka syv år af komme tilbage. I dag har jeg så Børsen sammen med mine forældre, hvor jeg her bruger både min universitetsuddannelse samt min erfaring med egen virksomhed til at drive gastropubben som en virksomhed, der er i konstant udvikling.  Hvor min mor primært tager sig af bogholderi, er min far god til at fortælle de gode gamle historier til arrangementer, der holdes på Børsen, forklarer Mette Lindahl.  

At Børsen har eksisteret i over 35 år, er en klar indikation om, at rigtig mange ting er blevet gjort godt på restauranten. Man har skabt et spisested, hvis mad og hyggelige rammer fordelt på Martha-, Matador- og Mogensen-stuen appellerer til størstedelen af Svendborg og omegn samt til mange gæstende turister. 

Stort fokus på at være spiseog hyggested 

Som tiden er gået, har Børsen udviklet sig mod at blive et endnu bedre spisested. Maden laves i endnu højere grad fra bunden og af ordentlige råvarer. Dertil prioriterer man højt at have Svendborgs mest hyggelige rammer, der opmuntrer til både en fadøl om dagen samt til en drink fredag og lørdag aften efter et godt måltid mad. 

I mange år har vi haft et specifikt fokus på at udvikle os som spisested – at blive et mere og mere ‘godt spisested’. Vi har dertil fokus på at kunne tilbyde nogle hyggelige rammer, der gør det oplagt at skulle besøge Børsen både, når du har lyst til fadøl, og når du har lyst til en cocktail. Vi har en vision om at skulle holde fast i de elementer, som, vi ved, vi er gode tilbeskriver Mette.  

Børsens menukort omfatter et bredt udvalg af brunch-muligheder, traditionel dansk mad og cafémad. Mulighederne for både fadøl, drinks og cocktails er derudover mange

Børsen - ikke blot fortæller – men er en stor og god historie 

Med sin vision har Børsen et mål om at ville fortælle den gode historie til hele Svendborg og omegn. Betragter man det traditionelle Svendborgensiske spisested som et hele, tyder meget dog på, at Børsen - ikke blot fortæller - men er en stor og god historie. Den samme gode mad og oplevelse, som du fik på Børsen år tilbage, er stadig den samme, som du får i dag. 

Folk skal komme ned til det gode gamle Børsen, som de kenderVi vil ikke forandre det hele. Vi er en del af en god historie om en gastropub, der har været at finde i centrum i Svendborg i mange år. Folk, der voksede op i byen, er flyttet og har fået familie skal kunne komme hjem til Svendborg og ned på det Børsen, som de kan huske, beskriver Mette Lindahl og fortsætter: 

- For at bevare vores position skal vi blive ved med at være gode til det, vi er gode til. Vi skal værne om maden, de gode råvarer og hyggen. Vi vil gerne forblive et af de steder, som folk bare går hen helt automatisk, når de er i Svendborg. Det er ikke givet, at alt bare går godt. Det kræver en stor indsats. 

Noget, Børsen vil lægge endnu mere vægt på i fremtiden, er deres treretters sæsonmenu, som skifter stil alt efter hvilken måned og årstid, der er tale om. Sæsonmenuen, der skal ses én af gastropubbens seneste større nyheder, kan købes alle dage i ugen. 

Blandt andre spændende initiativer skal det nævnes, at Gastropub Børsen hele uge 7 kører det, der kaldes Dinner Days, hvor du gennem www.dinnerdays.com kan få en tre-retters menu til kun 210 kroner. Et begrænset antal billetter er tilgængelige. Børsen er også relevant at besøge, når der lige om lidt skal spilles Champions League-slutspil. Her kan du benytte dig af diverse fodboldtilbud på burgere og øl. 

Anne, Launy og Mette Lindahl og resten af Gastropub Børsen glæder sig til at give dig Børsen-oplevelsen, som du kender den. 

Læs mere om Gastropub Børsen på restaurantens profilside her på BEST OF Fyn

Kontakt Gastropub Børsen 

Gerritsgade 31 – 5700 Svendborg 
Telefon: +45 62 22 41 41 
Mail: mette@borsenbar.dk  
Web: www.borsenbar.dk  
Facebook: https://www.facebook.com/borsensvendborg/ 

 

Skrevet af:
Mads Egmose
BEST OF Fyn

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også