Fyns Flagstang Industri – Ugens Virksomhed, uge 16 - 2019
Fyns Flagstang Industri markedsfører og leverer glasfiberflagstænger, flag og tilbehør til både virksomheder og private i hele Danmark. Virksomheden har eksisteret siden 1931 og har siden 2004 være ejet af Søren Larsen.
Søndagskøretur førte til køb af virksomhed
Nogle gange er det tilfældighederne, der gør, at vi ender, hvor vi gør. Da Søren Larsen for nogle år siden var ude på søndagskøretur på udkig efter nyt hus, fik han pludselig øjnene op for en hel anden mulighed, nemlig en flagstangsfabrik. Han så på et hus, hvor den ældre mand, der boede i huset, ejede en flagstangsfabrik. I stedet for at byde på huset, spurgte Søren om han måtte købe den ældre herres flagstangsfabrik, Søren fortæller:
- […] Jeg spurgte ham, om jeg så måtte købe hans virksomhed. Det måtte jeg så ikke. Så kom han tilbage en uge efter og bankede på min dør, og så spurgte han, om jeg ikke ville købe den alligevel. Og det ville jeg gerne. Det var i 2004.
På den måde blev en søndagstur, hvor Søren egentlig var ude at kigge nyt hus, til meget mere, end han havde regnet med, og i dag er han ejer af Fyns Flagstang Industri A/S (FFI), som sælger alt indenfor flagstænger, flag og tilbehør.
Rund fødselsdag
Søren Larsen, ejer og direktør for FFI, fylder 50 år – og det skal fejres! I anledning af Sørens fødselsdag, inviterer virksomheden derfor kunder, forretningsforbindelser og venner til fødselsdagsreception lørdag den 20. april 2019 fra kl. 13-17.
Receptionen bliver afholdt i firmaet på Tværvejen 3, 5580 Nr. Aaby, hvor der på dagen vil blive serveret både lidt mad og drikke til gæsterne. Der vil være mulighed for at se fabrikken – og hilse på manden bag flagstængerne, nemlig direktør og fødselar Søren Larsen.
Positive kunder
Men hvordan står det til i flagstangsbranchen? Søren fortæller, at han er meget positiv i forhold til fremtiden og hvad den byder på:
- Jeg er meget positivt i forhold til status. Flere og flere vil gerne have flagstænger. For eksempel dem, der bygger huse, og det er dejligt. Når man får børn, skal man flage for dem. Flagstangen er i mange haver centrum – det giver en helt anden stemning i haven.
Det er muligvis en nichebranche, men det er ikke en branche der er ved at nå enden, og det mærker de hos FFI. Virksomheden har rigtig mange forskellige kunder, og det er alt fra folk der allerede har flagstænger og vil have den udskiftet, til folk der bare vil købe nyt tilbehør eller igen til personer, der aldrig har haft en flagstang før. Og Søren oplever rigtig mange positive kunder i hans arbejde. Han uddyber:
- Vi har positive kunder hver dag, som vi snakker med. Der er sådan en ’positive vibe’ omkring flagstænger, da det altid er glade begivenheder, som man bruger dem til.
De mange positive kunder hos FFI hænger uden tvivl også sammen med den gode service, som de ansatte hos FFI udviser overfor deres kunder, samt de konkurrencerigtige priser.
Bredt sortiment og konkurrencedygtige priser
Fyns Flagstang Industri har et bredt udvalg af flagstænger og tilbehør. Du finder alt indenfor flag og vimpler, flagknopper, bordflag, spændebeslag og meget mere. FFI laver også mange logoflag, bannere osv. til firmaer. Du finder tilmed glasfiberflagstænger fra 3 meter og helt op til 18 meter – og med et så bredt udvalg, finder de fleste kunder noget, der passer til deres behov. Flagstængerne hos FFI fås dog ved efterspørgsel også endnu større, det fortæller Søren Larsen, direktør for FFI. Den største flagstang FFI har monteret var hele 24 meter høj - den blev sat op i Tranekær på Langeland til Grev Daniel Ahlefeldt. Hos FFI går de nemlig langt for, at deres kunder er tilfredse, og det betyder, at de yder en god indsats og er servicemindede overfor deres kunder.
Hos FFI får du prisgaranti samt 12 års garanti på glasfiberflagstænger – og der er desuden gratis levering af flagstænger over 4 meter i Danmark til brofaste øer. Flagstænger leveres af FFI’s egne chauffører/montører, og du behøver ikke at være hjemme ved levering, da der kan aftales med virksomheden, at chaufførerne lægger din nye flagstang eller tilbehør på din grund, i din garage eller hvor du foretrækker det.
Kontakt Søren og Fyns Flagstang Industri
Hvis du overvejer at købe flagstang, eller mangler du noget tilbehør til din nuværende flagstang, så kontakt Søren Larsen og Fyns Flagstang Industri – så er du sikker på, at du får den helt rigtige løsning.
Adresse: Tværvejen 3, 5580 Nørre Aaby
Telefon: 7022 3364
Hjemmeside: www.flag.nu/
Facebook: https://www.facebook.com/pg/flag.nu/
Læs mere om Fyns Flagstang Industri på BEST OF Fyn lige her.
Skrevet af:
Sabrina Lynge Nielsen
BEST OF Fyn