20. april 2018

Fyns Flagstang Industri - Ugens virksomhed i Lillebælt, uge 17 - 2018

Fyns Flagstang Industri i Nørre Aaby er virksomheden, man henvender sig til, når man ønsker at pryde sin have med glasfiberflagstænger af højeste kvalitet. Indehaver, Søren Larsen, der har haft Fyns Flagstang Industri siden 2004, har over fjorten år og i samarbejde med en række dedikerede ansatte ført sin virksomhed frem til en position som nummer ét inden for branchen.

Dedikation til flagstangindustrien

Selvom Søren Larsen har beskæftiget sig med salg af flagstænger i over femten år nu, kan der endnu ikke blive tale om en Fyns Flagstang Industri-indehaver, der er træt af sin professionelle beskæftigelse. Til daglig fungerer han som både indehaver og allroundman, og ved aktivt at tage del i flere af virksomhedens daglige processer sørger Søren for, at Fyns Flagstang Industri leverer et godt og samlet produkt:

- Jeg har været en del af flagstangbranchen i mange år, og i endnu flere år har jeg været selvstændig. Selve flagstangindustrien begyndte jeg at beskæftige mig med, da jeg i 2003 købte et lille firma og her startede med at sælge bordflag. Fyns Flagstang Industri har jeg haft siden 2004, og jeg elsker simpelthen at være en del af denne branche. Ikke mindst grundet nogle rigtig gode medarbejdere har vi leveret et godt produkt til vores kunder i mange år, og de positive tilkendegivelser, man får fra kunder, giver virkelig én meget, beskriver Søren Larsen.

Den dag i dag har Søren elleve ansatte, således medarbejderantallet hos Fyns Flagstang Industri tæller i alt tolv. 

Masser af både erhvervs- og privatkunder

De mange kunder, der benytter sig af Fyns Flagstang Industri, tæller både erhvervskunder og kunder af privat karakter. Spørger man indehaver, Søren Larsen, om årsagen til, at Fyns Flagstang Industri i så udstrakt grad appellerer til både erhvervs- og privatkunder, er svaret klart:

- Jeg er sikker på, at det er vores professionelle tilgang, der gør, at så mange kunder fra både erhverv og privaten benytter sig af os. Vi har en god og særdeles professionel service hele vejen igennem, og derudover tilbyder vi at sætte flagstængerne op for vores kunder, hvilket ikke alle virksomheder i den her branche gør. Hvis en kunde bestiller en ordre søndag, kan flagstangen ofte stå i kundens have dagen efter. Effektiviteten er noget, som kunder vægter højt, udtrykker Søren Larsen.

Cirka 60 procent af Fyns Flagstang Industris kunder udgøres af privatkunder, hvor omtrent 40 procent er erhvervskunder som virksomheder og institutioner.

Kontakten med kunden og ekspederingen heraf er drivkraften

Når man spørger Søren ind til, hvad drivkraften i den daglige drift af Fyns Flagstang Industri er, er det ikke overraskende, at virksomheden leverer en så god og professionel service, som det er tilfældet. Søren gør det klart, at selve kontakten med kunden og ekspederingen er, hvad der får ham og virksomhedens ansatte ud af sengen om morgenen. Man glæder sig til at give kunden en god oplevelse.

- Vi har en masse kunder, som vi skal ekspedere. Selve ekspederingen af kunder er altså en virkelig central del af det at være ansat hos Fyns Flagstang Industri, så det er klart, at man skal kunne lide det. I og med at vi får så mange positive tilbagemeldinger fra kunder, er jeg heller ikke tvivl om, at det er kontakten med kunden, der driver mine ansatte, ligesom det driver mig. Vi er gode til det, fastslår Søren.

Søren og resten af de ansatte i Fyns Flagstang Industri kan blandt andet glæde sig over at være e-mærket og ydermere have en masse positive tilbagemeldinger på Trustpilot.

Kvalitetsprodukter, prisgaranti og åbent hus

Ud over en hurtig levering og et højt og professionelt serviceniveau, er det kendetegnende for Fyns Flagstang Industri, at virksomheden udelukkende sælger glasfiberflagstænger af højeste kvalitet. Den fynske flagstang-virksomhed kan derudover tilbyde sin kunder en prisgaranti, der gør, at hvis kunden har set en flagstang billigere hos en anden leverandør, matches prisen uden spørgsmål.

Skulle du have lyst til at anskaffe dig en flagstang til enten din bopæl eller din virksomhed, eller har du blot spørgsmål, er Søren Larsen og hans ansatte klar på at hjælpe dig. I august holder virksomheden ’åbent hus’, og dette plejer at være en kæmpe succes. Foruden at kunne opleve et bredt udvalg af flagstænger, kan du til åbent hus hos Fyns Flagstang Industri få pølser, øl og sodavand.  

Læs mere om Fyns Flagstang Industri på virksomhedens profilside her på BEST OF Lillebælt

Kontaktinformationer

Fyns Flagstang Industri
Tværvejen 3
5580 – Nørre Aaby
Tlf: 70 22 33 64
info@flag.nu
https://flag.nu/
https://www.facebook.com/flag.nu/?ref=br_rs  

Tilbage til oversigten

Læs også