16. januar 2019

Froggaming – Ugens Virksomhed, uge 4 – 2019

For indehaver af Froggaming, Stefan Bargisen, har det at rode med computere altid haft stor interesse. Som femtenårig samlede Stefan sin første computer, og herfra begyndte den computerglade odenseaner at hjælpe familie og venner. I juli 2015 overførte Stefan denne store interesse i computere til eget firma, og siden da er ‘kundegruppen’ udvidet betydeligt fra blot at omfatte familie og venner og til at vedrøre kunder fra store dele af hele Danmark og sågar Sverige.

En oprigtig interesse i computere har udgjort fundamentet 

Der kan ikke herske tvivl om, at det er Stefan Bargisens oprigtige og store interesse i computere, der har udgjort grundfundamentet for Froggaming, der siden firmaets grundlæggelse i 2015 er stormet frem. At man sidste år fik tilknyttet en investor har bestemt ikke bremset firmaet, der for nylig åbnede en webshop i Sverige.  

Jamen siden vi startede, er det gået rigtig fint. Jeg har altid rodet med computere og tænkte så, at jeg lige så godt kunne starte eget firma, så denne interesse kunne blive mit job. Jeg er meget spontant anlagt, og det har så i dette tilfælde jo vist sig at være en rigtig god idé, forklarer Stefan Bargisen. 

De fedeste computere i Danmark 

Sammen med sine ni kollegaer sælger Stefan Bargisen og Froggaming alt i gaming-PC'er og tilhørende udstyr. Spørger man Stefan, er det ikke hvilke som helst PC’er, som man kan få hos Odense-firmaet.  

Vi laver nok de fedeste computere i Danmark. Udover indholdet i computeren, som naturligvis skal være i højeste kvalitet, er udseendet på computeren vigtigt for gamere i dag. Vi får blandt andet meget ros for det udseende, vi laver på vores computere, og særligt vores kabelmanagement er noget, som folk værdsætter. Man skal komme til os, hvis man vil have ordentligt gamingudstyr. 

Foruden det ordentlige gamingudstyr får man hos Froggaming gode priser, tre års garanti på de fleste varer samt gratis afsending, hvor der her tages stort hensyn til, at produkterne ikke skal tage skade.

‘Byg selv gamer-PC'-konceptet - sammensæt din computer, som du vil 

Et spændende nyt initiativ hos Froggaming er deres ‘byg selv gamer-PC’-koncept, med hvilket du fra virksomhedens hjemmeside kan sammensætte din computer præcis, som du ønskerKonceptet er nemt og lige til, da man vælger computerdel for computerdel, og da systemet kun lader en vælge PC-dele, der passer sammen. 

Vi er meget både glade for og stolte af vores ‘byg selv gamer-PC'-koncept. Det er super smart og lader vores kunder vælge præcis, hvordan de ønsker, deres computer skal sættes sammen. Kunden skal vælge alle dele – computer, kabinet, grafikkort – det hele. Man vælger punkt for punkt, og man kan ikke vælge forkert. Hjemmesiden kommer hele tiden op med muligheder. Til sidst skal man så vælge, om man vil samle PC’en selv, eller om vi skal gøre det. Så nemt er det, beskriver Stefan. 

Med blandt andet virksomhedens byg selv-koncept vækster Froggaming med lysets hastighed, ligesom det i øvrigt har været tilfældet hele tiden. Stefan er overbevist om, at dette fortsætter i fremtiden.  

Kontakt Froggaming 

Lucernemarken 10 
5260 Odense S 
Telefon: 93927700 
Hjemmeside: https://froggaming.dk/  
Facebook: https://www.facebook.com/FroggamingPC 

 

Skrevet af:
Mads Egmose
BEST OF Fyn

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også