26. oktober 2021

Foredrag med Stig Tøfting, vinsmagning & sushi

4. november inviterer Nordfyns Bank og Boldklubben Marienlyst til foredrag med Stig Tøfting, vinsmagning og sushi.

Arrangementet starter kl. 19.00 med en let anretning fra Bar'sushi. Under maden vil Casa Della Mamma præsentere 3 rødvine, som der skal stemmes om, for til sidst at udnævne en flaske, der vil blive promoveret og solgt som BM's jubilæumsvin 2022. Så du kan være med til at bestemme, hvad der skal sælges næste år som jubilæumsvin.

Klokken 20.00 går Stig Tøfting igang med sit foredrag. Det bliver en ærlig og ligefrem fortælling, der går bag om rampelyset og spotlightet. I sin karriere som professionel fodboldspiller har Stig Tøfting spillet for AGF, Hamburger SV, OB, MSV Duisburg, Bolton Wanderers, Tianjin Teda, BK Häcken, Randers FC og ikke mindst landsholdet. Han har desuden skrevet den til dato mest solgte sportsbiografi "No regrets". Denne bog kan købes på aftenen til 50 kr., hvor de 25 kr. går til ungdomsafdelingen i Boldklubben Marienlyst.

INFO OM ARRANGEMENTET:
Torsdag d. 4. november 2021 - 19:00 - 22:00.

Sted: Boldklubben Marienlyst, Windelsvej 138, 5000 Odense C.
 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også