5. november 2021

Fjelsted Skov søger kokkeelever

Kunne du tænke dig at være en del af et dynamisk team med gode arbejdsforhold og et godt kammeratskab på Fjelsted Skov?

Lige nu søger de ambitiøse og nysgerrige kokkeelever (eventuelt som voksenelev eller i Ny Mesterlære). De tilbyder et sundt og velfungerende arbejdsmiljø med et godt socialt sammenhold på tværs af deres forskellige faggrupper.

Du vil opleve en alsidig arbejdsdag med kontakt til deres gæster. Du kan forvente, at de engagerer sig i dit uddannelsesforløb, og at du løbende vil få feedback på dit daglige arbejde af deres køkkenchef og køkkensouschef samt sparring i forhold til dit skoleforløb og dine eksaminer. Derudover har du mulighed for at deltage i deres inspirationstur i 2022, hvor turen går til Alsace.

Som kokkeelev vil du få en fast vagtplan i køkkenet med fri hver anden weekend. Man arbejder cirka 11 timer per vagt og arbejdstiden er typisk fra kl. 10 – 21. Du lønnes efter HORESTAs overenskomst.

Fjelsted Skov beskæftiger omkring 30 faste medarbejdere og mange erfarne løsarbejdere. Stemningen er uhøjtidelig, ambitiøs og professionel, og de har en alsidig hverdag med både private gæster og virksomheder.

Deres daglige fokus ligger på konference- og selskabsarrangementer samt deres Café i midten af Fjelsted Skov. De laver ærlig, hjemmelavet mad til alle vores gæster. Maden har rod i det danske køkken, men man lader sig gerne inspirere fra andre køkkener i verden. Fjelsted Skov er placeret i naturlige omgivelser med søer, skove og stier, og i deres folde hygger deres camerounfår og krondyr sig. De har netop anlagt en frugt- og bærhave og stiler efter at anvende deres egenproduktion mest muligt i køkkenet.

Du sender din ansøgning til kok@fjelstedskov.dk.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også