3. maj 2018

Finn Nørbygaard gæstede velbesøgt netværksmøde

Torsdag morgen afholdte vi hos BEST OF Fyn netværksmøde for vores erhvervsnetværk fra Lillebælt og Odense. Over 60 virksomheder fra henholdsvis BEST OF Lillebælt og BEST OF Odense havde fundet vej frem til Vissenbjerg Storkro, der var lokation til dagens møde.

Blandt flere spændende elementer indeholdt dagsordenen for torsdagens møde blandt andet vores egen offentliggørelse af vores nye hjemmeside, BEST OF Fyn, på hvilken vi fremover vil samle et stærkt udvalg af Fyns bedste virksomheder, begivenheder og oplevelser under én og samme portal. Som bekendt, har vi indtil videre arbejdet med portalerne, BEST OF Lillebælt og BEST OF Odense. Disse bliver fremover dele af et samlet BEST OF Fyn.

Et andet centralt element på dagsordenen torsdag formiddag var et spændende foredrag med én af tidens mest populære danske foredragsholdere, Finn Nørbygaard, som på indlevende vis præsenterede hans ”Rejs dig og kom igen stærkere”-foredrag for de mange fremmødte virksomheder. Foruden at have fokus på de ressourcer, vi alle har til rådighed i personlige krisesituationer, gav Finn de fremmødte gæster en indsigt i, hvordan disse ressourcer kan findes frem og således gøre krisen til en katalysator for fornyet livsenergi. Finn berigede ligeledes de fremmødte gæster med fortællingen om, hvordan han blev fri af det mareridt, som Stein Baggers svindel og IT Factory’s efterfølgende kollaps førte med sig.

BEST OF Online takker de fremmødte erhvervsnetværksgæster for et godt netværksmøde. På gensyn til næste møde.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også