27. august 2018

Festudstyr.dk – Ugens Virksomhed i Odense, uge 35 – 2018

At bidrage til fester, der huskes mange år frem, har altid været Jesper Hansens store passion. Siden 2007 har Jesper drevet www.Festudstyr.dk og herigennem bidraget til afholdelsen af et utal af festligheder og glædelige stunder. At se folk, der glæder sig til sin fest, er, hvad indehaveren af Festudstyr.dk drives af.

Glade mennesker er drivkraften

Selvom Jesper har drevet egen festudlejningsvirksomhed i elleve år, glædes han til stadighed af at bidrage til afholdelsen diverse festligheder og arrangementer.

- Fra tidligere firmaer har jeg altid beskæftiget mig med at arrangere fester. Forskellige tilfældigheder kombineret med idéen om at få eget firma gjorde, at jeg begyndte med Festudstyr.dk. Det, der egentlig altid har drevet det for mig i branchen, er at se mennesker, der glædes ved tanken om at skulle holde fest. Dertil elsker jeg at arbejde ude. Det hele er fedt at være en del af, forklarer Jesper Hansen.

Med www.Festudstyr.dk har Jesper Hansen valgt at specialisere sig i udlejning af festudstyr. Han har således ikke i samme grad med selve arrangeringen af fester at gøre mere.

Særligt stærke til finere fester og arrangementer

Selvom Jesper Hansen og resten af Festudstyr.dk lejer udstyr til alle former for fester og arrangementer, gør indehaveren det klart, at virksomheden er særligt stærke, når det kommer til finere festligheder som eksempelvis bryllupper.

- Noget, vi er særligt gode til, er bryllupper og finere fester. Vi kører med højere kvalitet og dyrere telte end mange andre i branchen. Hvidbejdset gulv og telte med vinduer, der kan åbne, er blot noget af det eksklusive udlejningsudstyr, som folk får, når de benytter sig af os som leverandør, slår Jesper fast.

Sammen med sine ansatte sætter Jesper en ære i at vaske telte og udlejningsudstyr oftere, end hvad der ellers er tilfældet i branchen. Der er hele tiden fokus på detaljen, og netop dette giver nogle gode rammer for folks fester.

Glade medarbejdere giver gode rammer og glade kunder

Jesper beskriver, at hans medarbejdere er glade for at være en del af virksomheden. Netop glæden ved at være der, er, hvad der giver gode arbejdsresultater og således glade kunder.

- Mange af mine medarbejdere har fortalt mig, at Festyudstyr er det hyggeligste sted, de har arbejdet. At folk er glade, er klart med til, at der bliver lavet nogle gode arbejdsresultater – alt sammen noget, der bidrager til glade kunder. Ét af mine mottoer er, at jeg aldrig vil levere noget, jeg ikke selv ville være glad for at få leveret – så det gør vi naturligvis aldrig, slutter Jesper Hansen.

Hos Jesper og resten af Festudstyr kan man leje alle former for festligt udstyr – alt fra borde og stole og til rodeotyre og slush ice-maskiner. Skal du holde fest i september eller oktober, er det om at slå til hos Festudstyr.dk. I disse to måneder kører festudstyrsudlejeren nemlig et sensommertilbud, der giver kunder 10 % rabat på udlejning af telte, borde og stole.

Læs mere om Festudstyr.dk på virksomhedens profilside herpå BEST OF Fyn

Kontaktinformationer

Festudstyr.dk
Blangstedgårdsvej 14B
5220 – Odense SØ
Tlf: 4111 6525
info@festudstyr.dk
www.festudstyr.dk

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også