19. februar 2018

Når et omhyggeligt fokus på kundetilfredshed giver pote

Set ude fra, kan El-Team Fyn i Odense virke som en ganske traditionel elinstallatørvirksomhed, der lever af at lave elinstallationer og -projekter for både private og erhvervskunder. Zoomer man ind på El-Team Fyn, vil man dog hurtigt finde ud af, at der tale om en helt speciel og succesfuld elinstallatørvirksomhed, som, på baggrund af sine klare principper og politiker om kundetilfredshed, udelukkende er vokset gennem næsten 17 år. Hele tre gange har virksomheden modtaget prisen som gazellevirksomhed.


Kundetilfredshed er det afgørende

Det hele startede i 2002, hvor nuværende El-Team Fyn-indehavere, Søren Jepsen og Jan Pilegaard, så deres snit til at starte egen elinstallatørvirksomhed. Dengang kunne samtlige af El-Team Fyns tre ansatte samles om et meget lille bord i virksomhedens frokoststue. Siden da og frem til i dag har El-Team Fyn kun oplevet at vokse. Faktisk er virksomheden vokset så markant, at selv et stort frokostbord ikke muliggør, at samtlige af El-Team Fyns cirka 75 ansatte i dag kan sidde samlet. Den ene af de to El-Team Fyn-ejere, Søren, gør det klart, at nøglen til virksomhedens store succes skal findes i det grundige fokus på kundetilfredshed, som alle dage har været grundstenen i dagligdagen hos El-Team Fyn:

”Vores hovedfokus har altid været kundetilfredshed og at gøre alt for, at kunden har en god oplevelse i forbindelse med bestilling og køb af vores services. Dette er naturligvis stadig vores fokus den dag i dag. Vi formår at tilbyde vores kunder nogle priser, som de meget gerne vil betale, og så er vi i stand til at levere et kvalitetsprodukt, som vi altid færdiggør til tiden. Dette giver nogle rigtig tilfredse kunder, som meget gerne kommer igen, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for”.


Bred bemanding giver visse fordele

Søren beskriver videre, at én af virksomhedens stærkeste sider er den fleksibilitet, som de kan tilbyde deres kunder i forhold til at få færdiggjort arbejdsopgaver til tiden. El-Team Fyns mange ansatte gør nemlig, at virksomheden har mulighed for at flytte rundt på sit mandskab, hvis en projektopgave skulle komme i tidsnød:  

”Det vigtigste for os er, at vi får udført vores arbejde til aftalt tid med kunden, og at vi leverer et professionelt stykke arbejde hver eneste gang. Èn af vores forcer er, at vi har et stort mandskab af ansatte, som vi har mulighed for at flytte rundt på, hvis vi skulle komme i tidsnød med et projekt. Vi har afdelinger i både Odense, Svendborg og København, og dette giver os mulighed for altid at få færdiggjort opgaverne til aftalt tid med kunden”.


Kundetilfredshed avler kunder og anerkendende priser

Meget tyder på, at El-Team Fyn-indehaverne, Søren Jepsen og Jan Pilegaard, har gjort utrolig mange ting rigtigt siden 2002, hvor El-Team Fyn for første gang så dagens lys. Ejernes mangesidede og store fokus på kundetilfredshed har gjort, at virksomheden hvert eneste år er vokset med tilfredse og tilbagevendende kunder. I henholdsvis 2007, 2008 og 2009 udviklede El-Team Fyn sig så hurtigt, at virksomheden i disse år modtog prisen som gazellevirksomhed. Det, der skal til for at blive tildelt prisen som gazellevirksomhed, er, at en virksomheds omsætning eller bruttoresultat er mindst fordoblet gennem de fire foregående år. Om udviklingen beskriver Søren det:

”Priserne er ikke noget, jeg tænker helt vildt meget over, men det er da alligevel noget, jeg er stolt af, for det betyder, at vi gør mange kunder glade, så ikke desto mindre er det da en dejlig anerkendelse.”


Fokus på forbedring og udvikling i fremtiden

Selvom Søren, Jan og deres mange kollegaers hårde og dedikerede arbejde har vist sig at bære frugt i næsten 17 år, gør Søren det klart, at El-Team Fyns fokus på forbedring og udvikling ikke stopper her. El-Team Fyn, der allerede har opnået AA-niveau i kreditværdighed, vil hele tiden udvikle sig, således de kan give deres kunder den bedst mulige service:

”Den bedste service, vi kan give kunden, er at overholde vores aftaler. Vi skal komme til aftalt tid, og vi skal have afsluttet opgaverne i ordentlig tid. Det er noget, vi allerede gør, men derfor skal der jo stadig være fokus på, at vi hele tiden forbedrer og udvikler os, så vi kan yde en endnu bedre service i fremtiden. Servicekvaliteten er noget, vi fornemmer, at der bliver lagt rigtig meget vægt på, så det er vigtigt for os hele tiden at være bedst mulige til det”, udtaler Søren.


Kontaktinformation

El-Team Fyn
Stenhuggervej 21
5230, Odense M
Tlf: 66190888
info@elteamfyn.dk
http://www.elteamfyn.dk/

 

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også