18. juni 2019

Deltag i Fortnite Extreme Camp hos JumpingFun Odense

Er du helt vild med Fortnite? Så er Fortnite Extreme Camp fra 1.-5. juli hos JumpingFun Odense lige noget for dig!

To af JumpingFuns dygtige og uddannede instruktører, sørger for målrettet undervisning i real-life Fortnite-leg med lasergame, i de moves der bruges i spillet og i sammenhold. Lær de berømte “Emotes” og brug spillet og dansen sammen med andre drenge.

Der leges og koreograferes til musik fra spillet og aktuelle hits. Der er tale om et sjovt program, men der vil også være tid til at øve sig i de nylærte spring og hop på egen hånd. Der er sat tid af til at du kan spille sammen med de andre, lege frit på trampolinerne og prøve de mange aktiviteter.

Torsdag aften spises der aftensmad sammen, og der holdes LAN-party i JumpingFun og spilles Fortnite med egne computere. Der afholdes Fortnite-konkurrence i løbet af aftenen.

Læg mærke til, at der er tale om et øvet hold til dig som i forvejen kan spille Fortnite. Alder fra 8 år. Undervisning i uge 27 - mandag til fredag, fra kl. 9-15. Pris kr. 1.399,-

Inkluderet i prisen er t-shirt, frugt hver dag, JumpingFun-armbånd, JumpingFun drikkedunk, 1 par skridsikre strømper, medalje og diplom. Der er også mulighed for at få sin madpakke i køleskabet eller købe mad i caféen.

Læs mere om JumpingFun Odense HER

Adresse:
Edisonsvej 9-11
5000 Odense C

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også