5. februar 2018

Sælgerne præger boligsalget med ny service fra danbolig

danbolig har netop lanceret servicen ”Vores nabolag,” som er et helt nyt tiltag inden for branchen, hvor købere kan udforske lokalområdet, før de beslutter sig for, hvor de gerne vil bo. Mæglerne hos danbolig Odense - Hjallese glæder sig til at kunne bruge det i dialogen med køberne, så de kan give endnu bedre information om lokalområdet.

danbolig Odense-Hjallese er skarpe på lokalområdet, og mæglerne i de fem danbolig-butikker i Odense med hvert deres område har et tæt samarbejde og hjælper hinanden. Med servicen ”Vores nabolag,” som danbolig netop har lanceret på landsplan, har mæglerne nu mulighed for at få endnu mere lokalkendskab og videregive sælgernes personlige anbefalinger, holdninger og viden om lokalområdet til køberne.

”Som ejendomsmægler sælger man i virkeligheden meget mere end huset,” siger Adam Arildsen, daglig leder i danbolig Odense-Hjallese. ”Man sælger også lokalområdet. Med Vores nabolag kan vores købere få besvaret spørgsmål som: Hvor er den gode sti at løbe på? Er der en kælkebakke til børnene i nærheden? Hvilke børnehaver og skoler er der i området? Hvor blev Tinderbox holdt? Og meget andet.”

Sælgerne præger salget

Det fungerer på den måde, at sælgere, mæglere og bruger af danbolig.dk i det hele taget kan sætte pins på landkortet for deres lokalområde ved f.eks. de seværdigheder, butikker eller naturområder, som de er særligt glade for.

”Vi glæder os til at se udviklingen,” siger Adam. ”Det er i sin opstartsfase, men vi regner med, at vi om et par måneder har rigtig mange pins. På den måde kommer sælgerne også til at kunne præge salget mere – de har nu mulighed for at bruge Vores nabolag til at fortælle potentielle købere om perlerne i lokalområdet. Det lader desuden til, at køberne vil komme til at se det som en stor hjælp, at de kan få viden om lokalområdet allerede i købsprocessen.”

Hjælper hinanden og har fælles mål

Kulturen hos danbolig Odense-Hjallese er præget af, at de løfter i flok og har fælles mål. Det er ikke kun i forhold til de andre Odense-afdelinger, dette gælder, men absolut også internt på kontoret.

”Vi starter altid dagen med at snakke om, hvad kollegerne har på programmet, og hvordan vi kan hjælpe hinanden. I en ellers konkurrencepræget branche er det vigtigt for os, at vi har fælles mål, og at vi løfter i flok. Det er den måde, vi kommer længst på,” siger Adam.

”Det er altafgørende, at køber og sælger er tilfredse, og det er den gode kundeoplevelse, som vi prioriterer hver gang,” siger Adam.

danbolig Odense-Hjallese sælger kun rækkehuse og villaer, da kæden i Odense-området har en lejlighedsbutik, som udelukkende tager sig af salg af andels- og ejerlejligheder. På den måde kan de blive eksperter på både lokalområdet og bestemte boligtyper.

Butikken i Hjallese har 9,4 ud af 10 stjerner i gennemsnit på boligsiden.dk og 4,9 stjerner ud af 5 på deres egen Facebook-side. Derfor er der ingen tvivl om, at sælgere og købere er tilfredse, og barren bliver hver dag sat højt blandt mæglerne hos danbolig, så de kan bevare den høje score.

Fortsat positiv udvikling i lokalområdet

Forventningerne til udviklingen i lokalområdet omkring Odense S og SØ er også høje. Det nye OUH (Universitetshospital i Odense) kommer til at ligge lige i området, og Syddansk Universitet ligger der allerede. Kombineret med den nemme adgang til motorvejen for pendlere fra f.eks. København og Aarhus, samt afstanden til Odense centrum, oplever danbolig Odense-Hjallese en god aktivitet på det lokale boligmarked.

”Vi har generelt en stor efterspørgsel på ejendomme i Odense S og SØ, og vi er i løbende dialog med flere købeklare købere, som vi snart håber at kunne finde drømmeboligen til,” siger Adam. 

Hos danbolig Odense-Hjallese glæder de sig til at hjælpe endnu flere sælgere og købere godt videre i 2018.

Kontaktinformation

danbolig Odense – Hjallese
Odensevej 95
5260 Odense S
Tlf.: 66 19 48 84-1
hjallese@danbolig.dk

Website
Facebookside

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også