29. januar 2018

Indlevelse skaber udvikling blandt kunderne i Middelfart

BDO i Middelfart står for meget mere end virksomhedernes regnskab. De er hele tiden med på sidelinjen hos deres kunder, og derudover har de øget deres fokus på business support. Her kan virksomhederne få hjælp til daglig bogføring, og dette kan både foregå via BDO i Middelfarts kontor men også ude hos kunden.  

BDO i Middelfart er meget mere end den ”årlige revisor”, som aflægger rapport om virksomhedens økonomi. De følger virksomhederne på sidelinjen hele tiden og lever sig ind i deres situationer og virkelighed. BDO Danmarks slogan er indlevelse skaber udvikling, og det er netop det, der er essensen af arbejdet hos BDO i Middelfart.

Er tæt på kunderne

”Vi ved, at kundernes økonomi bliver bedst af, at vi hele tiden er med, og desuden er synlige lokalt. Vi bruger tid på at sætte os ind i kundernes behov for at kunne tilbyde den bedste rådgivning og sparring. Derfor har vi nu udvidet vores business support, som er hjælp til den daglige bogføring. Særligt de mindre virksomheder har ikke behov for en ansat bogholder, og der tilbyder vi, at de gennem os kan få hjælp i alt fra nogle timer til et par dage om ugen – enten hos dem selv eller her fra vores kontor,” siger Claus Urhøj, som er direktør hos BDO i Middelfart, statsautoriseret revisor og senior partner i BDO Danmark. 

BDO Danmark har af netop samme grund 32 kontorer rundt omkring i landet og et i Nuuk, Grønland, så de hele tiden kan være tæt på kunderne. I modsætning til andre revisorer, som samler sig i større centre for at opnå besparelser, har BDO stadig mindre kontorer og satser også på de mindre virksomheder.

Big data brancheanalyse kan forbedre virksomhedens økonomi

En anden vigtig service, som BDO i Middelfart tilbyder deres kunder, er en brancheanalyse. Ud fra ”big data” baseret på alle regnskaber i hele Danmark, stykker BDO en brancheanalyse sammen, så f.eks. et murerfirma kan se, hvordan deres tal ser ud i forhold til de 25 bedste i Danmark inden for branchen. Det kan f.eks. være i forhold til omkostninger: Hvor mange penge bruger de på varer eller lønudgifter?

”Vi prøver at tilbyde services inden for det, vi ved de små og mellemstore virksomheder har brug for. Hvis vi kan tilbyde at være med hele vejen rundt og stå på sidelinjen hvad angår økonomi generelt i virksomheden, har vi de bedste vilkår for at give sparring, og virksomheden har de bedste vilkår for at få bedre resultater,” siger Claus.

Rådgivning om persondataforordning

Noget andet, som ligger BDO i Middelfart meget på sinde, er at klæde kunderne på til at håndtere den nye EU-persondataforordning, som træder i kraft 25. maj 2018. Der er en del at sætte sig ind i som virksomhed – særligt for en lille eller mellemstor virksomhed, som er de virksomheder, som BDO i Middelfart har som kunder.

Claus og hans kolleger har i øjeblikket travlt med at give deres eksisterende og nye kunder et indblik i, hvad de skal være opmærksomme på, når den nye persondataforordning træder i kraft.

”Vores kundesegment er små og mellemstore virksomheder, og da stort set alle bliver omfattet af de nye regler, er der meget for dem at sætte sig ind i. Her hjælper vi dem og tilbyder en helt konkret handlingsplan, som viser, hvordan de skal gribe det an,” siger Claus.

Ifølge den nye persondataforordning skal alle virksomheder, der har med personfølsomme data at gøre, kunne dokumentere, at de opbevarer dem forsvarligt. Ændringerne har været længe undervejs, og da oplysningerne også eksempelvis omfatter adresser, telefonnumre og e-mail adresser, er der mange flere virksomheder end tidligere, der er omfattet reglerne. Alle virksomheder med ansatte, eller virksomheder, som får ordrer ind fra f.eks. en webshop, skal følge de nye regler, så det gælder også de fleste af BDO i Middelfarts kunder.

Digitalisering af forretningen

BDO i Middelfart hjælper også deres kunder med at digitalisere og automatisere så meget som muligt. Dette gælder ikke kun i forhold til bogholderi, men også digitalisering, som hjælper medarbejdere i funktionen – f.eks. servicemontøren, der så kan lave en faktura med det samme, på stedet.

Kunderne er glade for BDO i Middelfarts tilbud, og de nye kunder kommer da også typisk ind via anbefalinger fra andre kunder:

”At skifte revisor er en tillidssag – det er ikke noget, man bare lige gør,” siger Claus. ”Desuden er det personligt, hvilket vil sige, at nye kunder ofte beder om en specifik person som deres revisor, som de har hørt godt om ude i byen.”

Kontaktinformation

BDO Middelfart
Langelandsvej 6
5500 Middelfart
E-mail: middelfart@bdo.dk
Tlf: 70 20 02 13

BDO Middelfarts hjemmeside

 

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også