29. november 2018

Arkaden Food Market fejrer 1-års-fødselsdag med manér

I 2016 fik tre unge mænd fra henholdsvis Odense og Aarhus øjnene op for, hvilket potentiale der lå i Arkadens nuværende lokaler. De mente, at Odense manglede et madmarked, hvor der blev serveret mad fra hele verden. Dette var startskuddet til en kæmpe renovation af Arkadens tomme og forladte lokaler. Fredag d. 8. december 2017 blev dagen, hvor Arkaden Food Market stod færdig og klar til Odenses borgere, og der var fra start en stor interesse for det nye madmarked.

LÆS OGSÅ: Få 50 % rabat på ostekasser hos Klingenberg

Lørdag d. 8. december er det præcist et år siden, at Arkaden Food Market åbnede dørene op for et marked fyldt med mad fra hele verden. Det er således Arkadens første fødselsdag, og det skal fejres til den helt store guldmedalje. Dagen bliver fyldt med forskellige konkurrencer og underholdning for store og små fra start til slut. Dagen byder først og fremmest på hindbærsnitter til de første 100 gæster. De første timer vil der være ”børnefødselsdag”, hvor ungerne kan konkurrere i forskellige discipliner som Arkaden-mesterskabet i snørrebåndsspisning og guldmøntegætteri - ungerne kan også få ansigtsmaling.

LÆS OGSÅ: Autoforum Middelfart søger arbejdsmand

Dagen byder ydermere på konkurrencer for de voksne, hvor den helt store konkurrence er om en bil i seks måneder, som allerede nu er muligt at deltage i. I løbet af aftenen vil der også være happyhour samt livemusik og underholdning. Der er på mange måder god grund til at deltage i Arkaden Food Markets 1-års fødselsdag d. 8. december, der bliver en begivenhedsrig dag, hvor et begivenhedsrigt år bliver fejret.

Læs mere om Arkaden Food Market på deres profilside her på BEST OF Fyn

Her kan du deltage i Arkadens konkurrence om en bil i seks måneder

(Uddrag af tilsendt pressemed-
delse fra Arkaden Food Market)

 

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også