26. marts 2019

Affaldsindsamlingen 2019 i Gelsted

Søndag den 31. marts inviterer Danmarks Naturfredningsforening på den årlige affaldsindsamling i hele landet. Her samler mere end 100.000 frivillige borgere affald i naturen og giver en hånd til lokalsamfundet. Du kan også være med til at give din lokale natur en hånd, når Gelsted Lokaludvalg  i samarbejde med Gelsted Borgerforening arrangerer affaldsindsamling i Gelsted.

Affaldsindsamlingen 2019 finder sted søndag d. 31. marts, mens skolerne samler ind, og har samlet ind, fra d. 25. til d. 29. marts.

Det affald, der smides i naturen, langs veje og i grøftekanter, ved kysterne, på gaden og i byernes grønne områder kaldes også for henkastet affald. Det er det affald, der sættes fokus på med Affaldsindsamlingen.

Affaldsindsamlingen i Gelsted starter kl. 10.00 ved Holmegaarden, hvor der vil blive delt ruter og affaldssække ud. Dernæst vil man blive sendt ud på forskellige ruter, hvor der vil være både børnevenlige ruter og ruter til voksne.

Efter indsamlingen, ca. kl. 12.00, vil Gelsted Borgerforening være vært for lidt hygge ved grillen.

SuperBrugsen Gelsted har sørget for, at der vil være kaffe og kage.

Gelsted Lokaludvalg og Gelsted Borgerforeningen håber at se rigtig mange glade ansigter, der vil hjælpe forårsrengøringen af vores natur.

 

Hvor: Holmegaarden, Søndergade 80, 5591 Gelsted

Hvornår: 31.marts 2019 kl. 10.00

Husk at medbringe handsker til indsamlingen af affald. 

 

Læs mere om Affaldsindsamlingen på https://www.affaldsindsamlingen.dk/ hvor du også kan finde din lokale affaldsindsamling.

 

Resultater af sidste års Affaldsindsamling:

173.000 kilo affald. Blandt andet 102.000 dåser.
200.000 deltagere, heraf cirka 141.000 børn fra skoler og institutioner.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også