24. maj 2018

Åben eksamensworkshop hos Orangeriet

Meget snart er der dømt eksamenstid for et væld af studerende landet over. For mange er eksamen noget, der presser én, og noget, der giver angst og svedperler. Denne problemstilling er business coach og personlig coach, Lone Ellegaard Østfeldt, fuldstændig klar over. I bestræbelserne på at hjælpe studerende med at komme bedst muligt igennem eksamensperioden afholder Lone og Orangeriet d. 7. juni klokken 18:00 åben eksamensworkshop.

På dagen giver Lone dig redskaberne til at kunne overskue eksamensperioden og klare dig bedst muligt igennem. Prisen for at deltage i workshoppen er 499 kroner per person, og der er et maksimum af deltagere på højst ti personer. Adressen er Ørbækvej 751 B i Odense. Foruden workshopeventet d. 7. juni tilbyder Lone også enkeltsessioner, hvor hun ligeledes her klæder dig på til at kunne håndtere eksamenssituationer på bedst mulig, rolig og fattet vis.

Lone Ellegaard Østfeldt har som både personlig coach og business coach opnået flere imponerende resultater gennem årene. Som ansat i en stor og international virksomhed fik hun med sin coaching en gruppe af medarbejdere til at præstere det bedste kundetilfredshedstal i virksomheden på verdensplan. Det, Lone kan, er at få den bedste udgave af mennesket frem i sig selv. Lone arbejder ikke kun med mennesker, der har udfordringer, de kæmper med. Hun hjælper også mennesker, der har det godt, men samtidig ønsker at forbedre sig endnu mere. Læs mere om Lone Ellegaard Østfeldt og Orangeriet på virksomhedens profilside her på BEST OF Fyn.

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også